Nokia 3 er ganske robust viser test

JerryRigsEverything har gjort det til sit speciale at bruge kniv, ild og rå håndkraft for at teste, hvor robuste nye mobiltelefoner er - nu er turen kommet til den billige Nokia 3.

Det her er første gang, Zack Nelson fra JerryRigEverything tester en Nokia Android-telefon. At HMD snart skal lanceres deres første flagskibstelefon i butikkerne, gør det kun endnu mere interessant at se, hvordan den billige Nokia 3 klarer strabadserne i forhold til konkurrenterne.

Se også: Sammenlign priser på Nokia 3

 

Nokia 3 testet af JerryRigEverything

 

Nokia 3 har altså gennemgået JerryRigEverythings test af hårdførhed. Her bliver den udsat for lidt af hvert, blandt andet et voldsomt ridseoverfald, hvor den havner på level 6. Det er meget almindeligt for telefoner med den type skærm, men vi ved endnu ikke, hvilken type Gorilla Glass, Nokia 3 har. Også selfiekameraet må stå imod ridser, og det klarer det uden problemer.

Selvom telefonen ikke har fingeraftrykslæser, er der andre kapcitive knapper på forsiden. På bagsiden finder vi et kamera med plastikoptik og den bliver desværre let ridset. Det gælder faktisk for hele bagsiden, der er lavet af plast. Siderne er derimod af metal, og selvom de bliver ridsede, holder de alligevel. I toppen er der et stik til høretelefonerne, plads til SD-kort på siden og port til mikro USB i bunden.

Ti sekunder tager det for IPS-skærmen at blive forbrændt, hvilket også er helt normalt. De sorte pixel kommer sig hurtigt, så ingen problemer der.

Se også: Test af Nokia mobiler

Klarer bendtest fint

Når det kommer til den del af testen, hvor telefonen bliver bukket og bøjet, har Nokia endnu en gang bevist, at de er gode til at konstruere telefoner, og det trods den meget rimelige pris.

Konklusionen må være, at Nokia 3 absolut består denne test, hvilket også er med til at gøre, at vi klart vil anbefale denne telefon, hvis du er på jagt efter en ny, lidt billigere telefon. Den her skal nok være din kammerat et godt stykke tid.

Se også: Nyheder om Nokia 3