Den nye Nokia 3310 er snart klar til salg – se pris
Det er nok for meget sagt, at internettet blev lagt ned af den nye retromobil Nokia 3310, men hypen var massiv og også traditionelle medier som tv og aviser dækkede relanceringen af den gamle klassiker. Nokia 3310 blev lanceret tilbage i februar på MWC 2017 i Barcelona, men vi mangler stadig at se den i butikkerne.
Nu skulle vi dog ikke behøve at vente så meget længere, lyder det i følger skriverier på nettet.
Se også: Nokia 3310 – bedste mobil til børn
Nokia 3310 – tilgængelighed og salgsstart
HMD Global, et finsk startup der står bag de nye Nokia-telefoner og altså også Nokia 3310, oplyser nemlig, at telefonen er klar til salg i England fra den 24. maj. I Tyskland kan telefonen købes fra den 26. maj, mens den skulle være klar til salg i Belgien og Holland den 5. juni.
Der er ingen meldinger om salgsstart i Danmark, men kan man ikke vente til den kommer ud i de danske butikker, kan man jo tage på online shoppetur i England.
Se også: Nokia 3310 – funktioner og specifikationer
Lang batteritid
Nokia 3310 edition 2017 er mindre, lettere og lidt anderledes i designudstrykket sammenlignet med den klassiske forgænger. Den har skærm på 2,4 tommer, kamera på 2 megapixel, 16 MB hukommelse og plads til kort op til 32 GB og så en LED-lampe på bagsiden, der kan agere lommelygte.
Hovednummeret på Nokia 3310 er dog batteritiden med 22 timers taletid og 31 dage standby. Det klassiske Snake spil kommer selvfølgelig også med.
Se også: Sammenlign priser på Nokia mobiler
Pris for Nokia 3310
Nokia 3310 får en pris, der hedder 59,99 euro – det vil sige en pris i danske kroner på cirka 450 kroner.
Se også: Nyheder om Nokia