Nokia 5300 giver billigt indtryk
Nokias nye musikmobil 5300 adskiller sig lidt fra andre slider-telefoner. Det er Nokias måde at placere knapperne på, der er skyld i dette. Man har nemlig valgt at placere de tre musikknapper på telefonens ene side. At der på den anden side sidder to volumenknapper og en kameraknap, er en mere konventionel løsning. Vores første indtryk af 5300 er, at den virker plasticagtig. Dog virker skyde-mekanisnen rigtig godt. Gummiområderne på siderne af telefonen er også med til at give et okay indtryk – telefonen ligger i hvert fald godt i hånden.
Nokia opdaterede for en tid siden sin Series 40-brugerflade, og 5300 er en af de telefoner, der har den nye brugerflade. Det her er bare en helt almindelig Java-telefon, der sler ikke er lige så avanceret som Nokias Series 60-modeller. Men alligevel får man fornemmelsen af, at det er en smartphone, man har i hånden. Det er den gennemtænkte og fleksible dagsoversigt, der giver en smartphone-fornemmelse.
Musikken er naturligvis hovedfunktionen i denne model. Det ser ud til at fungere helt fint med en brugervenlig MP3-afspiller. Der følger et kort på 256 MB med. Det er relativt godt, men vil man have en stor musiksamling, er det ikke helt nok. Kortet er af typen Micro-SD, som i dag fås helt op til 2 GB.
Nokia har valgt at sætte et kamera i 5300 med en opløsning på 1,3 megapixel. Det bliver derfor ikke billeder af høj kvalitet, vi får fra denne model.
Vi tester 5300 på kryds og tværs i næste nummer af Mobil. Så får vi at se, hvordan musikken spiller, og om vi stadig synes, at telefonen virker billig.