Nokia 5310 Xpress Music: Mere mini end musik

Nokia 5310 Xpress Music skal være den helt store
øjenåbner til Nokias nye musiksatsning. Den
imponerer dog mere som velkonstrueret minimobil
end som musikafspiller.

Nokia 5310 Xpress Music: Mere mini end musik

Nokia 5310 er den første og billigste model

fra Nokias nye serie af musikmobiler,

som kan ses som en decideret relancering

af finnernes musikmobiler. Der er tale

om en tynd sag på kun 9,9 millimeter,

og format og materialer er faktisk helt i

orden. Det, der først og fremmest slår os,

er, at musikfunktioner faktisk ikke er helt

i orden. I hvert fald ikke, når man har for

øje, at der er tale om en musikmobil. Lad

os lige dvæle lidt ved det. Konkurrenten

Sony Ericsson har længe været gode til

det med musikmobiler, hvor de giver den

ekstra gas på musikfunktionerne. Man

føler, at deres musikmobiler er specielt

udviklet til netop musik. Det er ikke tilfældet

med 5310. Man sidder nærmere

med en fornemmelse af, at Nokia pligtskyldigt

har smidt deres musik varemærke

på modellen, så det forhåbentlig

vil generere noget ekstra salg. Musikafspilleren

skiller sig nemlig ikke en dyt ud

fra mange andre af Nokias nyere mobiltelefoner

med musikafspiller. Okay, stereohøretelefonerne

er måske en tand

bedre, det er muligt at koble sine egne

hørebasser med 3,5 millimeter standard

til og et 2GB microSD-kort følger med

i kassen, men alligevel – vi havde håbet

på noget ekstra, der kunne retfærdiggøre

musik-prædikatet. Retfærdigvist skal det

dog nævnes, at der sidder dedikerede

musiktaster på siden af telefon.

Ifølge Nokia giver 5310 en “krystal

klar lyd takket være en speciel lydchip”.

Vi tillader os at være en kende uenige.

Basgengivelsen er dårlig, og der er en

lidt ubehagelig diskant

ved høj volumen.

Lyden er samlet set ikke decideret dårlig, men altså

langt fra imponerende for en musikmobil.

Funktioner som pause og play er

heller ikke optimale, da der går et lille

sekund fra man trykker, til der kommer

en reaktion.

God til alt det andet

Musikafspilleren er da godkendt

herfra, men det er svært at se, hvad

der retfærdiggør at kalde 5310 for en

musikmobil. Andre ting i mobilen synes

vi bedre om. Styresystemet er Series 40,

og den har for nylig for en tiltrængt

opgradering, så den faktisk er ganske

habil: Gode funktioner og en god og

intuitiv menu. Det er let at vælge de

funktioner, man ønsker direkte adgang

til i mobilen.

En ting er dog meget iøjnefaldende

med modellen, og det er, at den mangler

3G. Nokias nye Widsets-program, som

bruges til at holde styr på for eksempel

nyheder på nettet med, følger med

i mobilen. Uden 3G bliver der i den grad

tale om et flaskehalsproblem, hvis man

har tænkt sig at surfe en del med den

på nettet. GSM-telefonens tid er snart

forbi, må være konklusionen.

5310 XpressMusic skiller sig musikmæssigt

ikke ud fra mange andre modeller

på markedet, men der findes ikke

mange små, smidige og velbyggede

mobiltelefoner som denne.

Spørgsmål og svar

Findes der virkelig intet specielt musikprogram

i mobilen? Jo, der er et gæt et-

nummer-program, men det er en rigtig

skuffelse. Udover, at det er håbløst

besværligt at vælge sange, der skal være

med, har den flere uforståelige begrænsninger,

som gør det rigtig uinteressant. Kunne

ellers have været en cool nok funktion.

Hvordan kan den kobles op til computeren?

Det kan gøres via et kabel af typen

micro-usb, der både kan bruges til opladning

og synkronisering med computeren. Nokias

standardoplader følger også med samt et

headset med standarden 3,5 millimeter.