Nokia 6110 Navigator: Tyksak finder let vej
En mobilanmelder blev så rasende på sin
N95 på grund af en i hans øjne elendig
GPS – han ville faktisk tisse på den, så
slemt stod det til. Her på Mobil var vi
heller ikke helt tilfredse med den, men
havde tilsyneladende bedre held med at
få netop den funktion til at virke. Alligevel
kunne jeg ikke helt lade være med at
have det siddende i baghovedet – man er
vel kun et menneske – da jeg fik Nokias
seneste forsøg på en mobil med indbygget
GPS i hænderne.
Heldigvis fungerer GPS’en altså bare
i 6110 Navigator. Ok, sidder man indendørs
på 2. sal og prøver at fange satellitter,
så går det ikke altid lige godt, det
skal indrømmes. Nu kan jeg selvfølgelig
godt finde ned til gaden fra lejligheden,
men det kunne nu være praktisk nok at
have GPS’en godt i gang, inden man skal
af sted i bil, på cyklen eller til fods. Jeg
synes dog, at det hører til petitesserne,
men det skal nævnes her, da nogle folk jo
er mere utålmodige end andre.
Når jeg først står på gaden, så fanger
den satellitforbindelsen på under 30
sekunder, ofte tager det blot 10 sekunder.
Man trykker blot en enkelt gang på
den GPS-dedikerede tast, der sidder lige
under 4-vejstasten, så er man i gang.
Kort fra Route 66
Spøjst nok er det Route 66 (version
8.08888), der sidder i denne model.
Nokia har altså undladt at bruge deres
eget Nokia Maps og Smart2go. Om det
er derfor, 6110 virker så godt, er sikkert
ikke helt rigtigt, men i hvert fald kører
det bare. Inden man kan nå at sige Ribe,
har man skrevet det bynavn ind, og ruten
er beregnet. Næsten hver gang, jeg taster
en ny rute ind, kan jeg bruge én hånd til at
markere, hvor mange sekunder det tager
at beregne ruten. Det er godt gået.
Man kunne være bange for, at lyden vil
være for lav til bilen. Men faktisk kunne
man sagtens få den på niveau med den
indbyggede GPS i den bil, jeg kørte med,
da jeg testede 6110 fra Århus til København.
Endelig er det smart, at kontakterne
i telefonbog er koblet til GPS’en,
så man utrolig let kan navigere frem til
en person, bare man har gadenavn og
postnummer eller bynavn til at stå ved
kontaktpersonen.
To ankepunkter
Ikke alt er dog lutter lagkage og røde
roser. To ankepunkter har jeg.
1. Skærmen kan virke lille på mange,
især hvis man er vant til en almindelig
GPS-navigation. Alligevel synes jeg, at
det lige går. Der vises kun det nødvendige
på skærmen, nemlig vejen man kører på,
og så de veje der går på kryds og tværs
af den. Det rækker faktisk i langt de fl este
tilfælde. Skærmen er egentlig kun
et lille ankepunkt, for den er samtidig
yderst skarp med 240×320 pixels og 16
millioner farver.
2. Batteriet rakte i de fl este tilfælde
til små fi re timers effektiv navigation
krydret med ca. et kvarters samtale, en
håndfuld sendte sms’er, små 5 minutter
på nettet plus det løse. Det må derfor
anbefales kun at bruge GPS’en, når man
har behov for det. Kører man f.eks. fra
Århus til København, kan man altså godt
fi nde vej 90 procent af vejen uden GPS.
Uden at bruge den til andet end GPS,
rækker batteriet til ca. 4,5 timers effektiv
navigation.
Ligesom med N95 skal man hente
et tillægsprogram fra f.eks. www.shozu.
com for at kunne mærke billederne,
man tager med 6110, til præcis tid og
sted via den indbyggede GPS-modtager.
Det kaldes med et fi nt nydansk ord for
‘geotagging’.
Og så til noget helt andet
Slut med GPS i denne omgang. 6110
Navigator er nemlig også meget mere.
Først og fremmest må jeg fremhæve multimediefunktionerne.
Specielt FM-radioen
og MP3-afspilleren fungerer bare
godt. Radioen mangler godt nok RDS.
Med den funktion er det ikke nødvendigt
at skulle indstille radio-frekvensen,
selvom man kører Danmark rundt – den
søger ganske enkelt automatisk selv efter
det kraftigste signal. En skam, den ikke
har det, nu hvor det efterhånden er standard
i mange af de nye Sony Ericssonmobiler.
Turbo-3G må vi heller ikke glemme.
Denne model kan teoretisk præstere
3,6 Mbps, i realiteten er tempoet d