Nokia 6220 er den nye forretningsmodel

Nokia 6220 en klassisk designet mobiltelefon med kalender og planlægnings-funktioner, som passer til professionelle mobilbrugere på farten. Levering i 3. kvartal.

Nokia 6220 er den nye forretningsmodel

Professionelle brugere kan især drage nytte af Nokia 6220s EDGE-forbindelse, som giver hurtigere browsing, downloading og håndtering af beskeder. Med en downloadingshastighed på op til 118.4 kilobit pr. sekund bliver downloading med Nokia 6220 via EDGE mere end dobbelt så hurtig som med GPRS. Brugerne kan også langt nemmere håndtere store datafiler og får samtidig glæde af bedre grafiske præsentationer via WAP 2.0 med XHTML browser på TCP/IP**.

– Nokia 6220 kombinerer høj ydeevne med pålidelighed og brugervenlighed. Telefonens imponerende række af features giver professionelle mobilbrugere alt, hvad de behøver, når de er på farten. Med integreret kamera, EDGE, udvidet kontaktsystem, MMS og chat kan brugerne nu håndterer både arbejds- og privatliv på en helt ny måde. Nokia 6220 er et hurtigt og effektivt værktøj til det mobile kontor, når der skal tages billeder, downloades informationer og planlægges møder, siger Johan Eidhagen, marketingschef, Nokia Mobile Phones Skandinavien.

Nokia 6220 har en dynamisk telefonbog, som betyder, at brugeren har langt bedre kontakt til kollegaer, familie, venner eller lign. Eksempelvis kan en professionel bruger ændre sin eksisterende telefonprofil til ‘møde’ og henvise kollegaer til at kontakte ham via SMS eller MMS i stedet. Udveksling af øjeblikkelige tekstbeskeder er en anden interessant mulighed. Brugeren kan oprettet sine egne private chatrooms og invitere andre til at deltage – eller selv deltage i andre eksisterende chatrooms.

Nokia 6220s integrerede kamera er optimeret til farveskærm på mindre mobile produkter (128 X128 pixel display med 4096 farver). Mobilbrugeren kan sende, modtage eller videresende multimediebeskeder med billede, tekst og lyd til andre MMS-kompatible telefoner. Nokia 6220 har også en videoafspiller, som gør det muligt at modtage og afspille videoklip. Telefonen understøtter MMS-beskeder på op til 100kB.

Til den professionelle mobilbruger tilbyder Nokia 6220 kraftfuld teknologi. Java-teknologien gør det muligt at downloade personlige programmer – enten via WAP 2.0 med XHTML browser eller fra en pc med Nokia PC Suite. Ved hjælp af en mobil e-mail klient kan brugeren også nemt og hurtigt håndtere e-mails over EDGE, GPRS og HSCSD netværk. Og Notes-applikationen giver mulighed for at skrive op til 3000 ord.

Nokia 6220 har en ny, avanceret ”tegnebogs-applikation", som sikrer let, pålidelig og sikker adgang til services og online-betaling via WAP. Den nye ”tegnebog" gør det også muligt at gemme en række krypterede personlige informationer, såsom brugernavn og passwords til forskellige mobile services, detaljer på betalingskort, adresser og personlige notater.

Nokia 6220 har polyfoniske ringetoner, integreret stereo FM-radio og håndfri mikrofon, som gør det muligt at deltage i telekonferencer. Nokia 6220 understøtter også OMA Digital Rights Management version 1.0 – og man kan eksemplevis forhåndsvise indholdet før et køb.

Telefonen fylder 76 cm3, vejer 92 gram, har en taletid på 2-4 timer og en standby tid på op til 8 dage. Som standard leveres telefonen i mørkegrå, men har også en række klassiske Xpress-onTM covers i lysegrøn, rosa og sølvfarvet.