Nokia 6230 – ny klassisk mobil fra Nokia
Med den seneste teknologi og funktionalitet imødekommer Nokia 6230 kravene fra de mest krævende mobilbrugere. Tri-band mobiletelefonen (GSM, GPRS, EDGE 900/1800/1900, GSM, GPRS, EDGE 850/1800/1900) har mange tilkoblingsmuligheder via EDGE og trådløs Bluetooth teknologi, et udtageligt multimedie hukommelseskort såvel som et integreret VGA kamera til at indfange billeder og video. Det forventes, at Nokia 6230 kommer i handlen i Europa, Afrika, Asien og USA i første kvartal 2004.
– Traditionelt er professionelle mobilbrugere de første til at tage ny mobilteknologi til sig. De kræver avanceret teknologi og større datahastigheder, så de kan holde sig informeret, blive underholdt og være tilkoblet, mens de er på farten, siger Jonas Sundmalm, produktchef, Nokia Mobile Phones Skandinavien.
– Med EDGE, Bluetooth, et integreret kamera, MMS og endda en integreret MP3-afspiller imødekommer Nokia 6320 disse behov med en imponerende række af features, som kan hjælpe med at skabe ligevægt mellem et travlt arbejdsskema og forpligtelserne efter arbejde.
En af fordelene ved Nokia 6230 er den altoverskyggende multimedieoplevelse. Med integreret VGA-kamera og en skærm med 65.000 farver bliver billeder og video, der tages med Nokia 6230, skarpe og klare. Videoafspilleren giver mulighed for at optage, sende og modtage videoklip med lyd såvel som at modtage videostreams i 3GPP video streaming format*. Høj kvalitetsvideo og billeder, stemmegengivelse, præsentationer, filer og musik kan gemmes på det aftagelige multimedie- hukommelseskort. Brugeren kan også skabe, sende eller modtage multimediebilleder og -meddelelser med Synchronized Multimedia Integration Language" (SMIL) teknologi. SMIL-teknologien tillader også brugeren at sammensætte multi-image-meddelelser, som indeholder tekst, lyd og billeder i en forudbestemt rækkefølge.
Nokia 6230 tilbyder en fleksibel og effektiv trådløs forbindelse ved hjælp af Bluetooth-teknologi og infrarød opkobling såvel som HSCSD og GPRS support. Bluetooth giver en lang række nye og spændende forbedringer i forbindelse med problemfri forbindelse og håndvenlig slidstyrke. Det samme er gældende for Nokia 610 bil-kit telefonen og det smarte trådløse Boom Headset, der også annonceres i dag. Den komplette liste over Bluetooth-forbedringer, der er kompatibel med Nokia 6230 findes på www.nokia.com/products/Nokia6230.
Den pakkebaserede højhastighed EDGE opkoblingsmulighed i Nokia 6230 giver professionelle forretningsfolk mulighed for hurtigere browsing, messaging og downloading. Med en downloadshastighed på op til 236.6 kbps kan man med Nokia 6230 via EDGE downloade mere end 4 gange hurtigere end via GPRS.
Hertil har Nokia 6230 en mobil e-mail-klient, som giver brugerne mulighed for at håndtere deres e-mail hurtigere via EDGE, GPRS og HSCSD netværk. Den avanceret xHTML browser giver hurtigere adgang til mobile services og information, og den integrerede TCP/IP teknologi** forbedrer både anvendeligheden og hastigheden, når man downloader "over-the-air"-filer. Datasynkronisering giver Nokia 6230-brugere mulighed for fjernstyret opdatering af personlige data via netværket. Lokal synkronisering af personlige data kan også ske via Bluetooth, IrDa, USB og Nokia PC Suite.
Med "presence-enhanced" kontaktservice kan Nokia 6230-brugeren dele deres tilgængelighed, intentioner og opholdssteder med kollegaer, familie, venner og andre kontakter. For eksempel. kan en forretningsmand ændre sin telefonprofil til "i møde" og anbefale sine kollegaer at kontakte ham via SMS eller MMS. Udveksling af "instant tekstmeddelelser" er en anden interessant mulighed med "presence-enhanced" chatfunktionen, hvor Nokia 6230-brugerne kan skabe deres egne private chatrum og invitere andre deltagere eller endda tilslutte sig offentlige chatrum.
Nokia 6230 indeholder også en digital musikafspiller til AAC/MP3 musikformater. Udover at nyde stereomusik af høj kvalitet kan musikentusiaster sætte deres yndlingsmusik på som opvågningstoner såvel som alarm og ringetoner.
Nøglefunktionerne inkluderer:
– Active TFT farveskærm – med op til 65.536 farver
– Integreret digitalt VGA kamera
– Højhastigheds pakkebaseret EDGE og GPRS opkobling
– Bluetooth
– Digitalt videokamera og videoafspiller
– Video streaming inklusiv AMR lyd
– MMC Multimediekort support
– Java MIDP 2.0
– "Presence-enhanced" kontakter og chat
– MP3/AAC musikafspiller og indbygget FM stereo radio
– xHTML browser for forbedret mobile browseroplevelser
– Avanceret PIM funktionalitet (kalender, telefonbog, huskelister, noter)
– OMA Digital Rights Management version 1.0
– Mobile Wallet
– Integreret håndfri mikrofon
– Polyfoniske ringetoner (op til 24 instrumenter)
– Infrarød, USB, PC Suite
– 76 cc, vægt 97 gram
– Taletid op til 5 timer og standbytid op til 300 timer.
Opfølgning på artiklen
Sagen er ikke slut. Redaktionen har fulgt op på emnet. Redaktionen holdt fast i sin interesse i tematikken. Allerede d. 30/11/1999 fulgte vi op med en artikel der tunede ind på Nokia 6230 – ny klassisk mobil fra Nokia – Læs den her. De seneste nyhedsartikler om temaet “teknologi” finder du her..