Nokia 6290: Overdrevet brugervenlig

Det kan virke uretfærdigt at kritisere en velfungerende telefon for, at den er for prægtig. Adskillelige mindre velfungerende modeller har passeret Mobils redaktion under årenes løb, så det er måske ikke helt fair. Men med det udbud, der findes på markedet i dag, er det svært at se bort fra udseende og form, bare fordi den er i orden på andre punkter.

6290 virker som en mobil skabt til alle, uden at man skal føle sig afskrækket af det faktum, at det er en smartphone. Det er i sig selv et prisværdigt initiativ, og denne telefon vil kunne tiltale de lidt ældre brugere, der er ude efter en telefon, man ikke kun kan ringe med.

Føles gammel

Men udover, at dens ydre giver lidt retro-associationer, føles den faktisk ikke moderne i andre henseender heller. Skærmen virker for eksempel dårligere, end man er vant til, når det gælder Nokias smarte mobiler. Det er lidt mærkeligt, eftersom den på papiret er bedre, end jeg opfatter den i virkeligheden. QVGA-opløsning, det vil sige 240 x 320 pixel, er ikke en dårlig opløsning.

Det skyldes først og fremmest lysstyrken, som kun lige bliver okay, når den indstilles til højeste lysstyrke.

Lyssensoren er eller en rigtig smart detalje. Sensoren er placeret lige under skærmen ovenover tastaturet. Den mærker, hvor mørkt eller lyst det er i omgivelserne, og tilpasser skærmens lys til det. Desuden påvirkes belysningen bag tastaturet. Det er en god idé, der om ikke andet påvirker batteritiden på en positiv måde, om end marginalt.

Ikke et støvkorn

Skærmen er en af de få ting, jeg er tvivlsom overfor, hvis man ser kvalitetsmæssigt på telefonen. Tasterne er store og tydelige; det gælder både det tastatur, man bruger til at trykke numre, og de knapper, der sidder på telefonens forside og på dens sider. På oversiden kan man ikke se på selve tasten hvilken funktion, den har, men det fremgår med al ønskelig tydelighed af de symboler eller tekst, der er på den ydre skærm.

Ifølge samme designprincip er de mange klapper på telefonens kanter udformet. De er altså store, kantede og i sølvgrå nuance. Af deres udformning skulle man kunne forledes til at tro, at de også er ordentligt lavet og lette at åbne. Det eneste, der er ordentligt ved konstruktionen er, at der sandsynligvis ikke kommer så meget som et støvkorn ind bag klapperne, når de er lukkede. Men trods de store klapper er de rigtigt svære at åbne. Jeg når for eksempel at blive godt irriteret, inden jeg får åbnet klappen til opladerens stik.

Da jeg går i gang med de andre klapper, ved jeg, hvad der venter, så irritationen er noget mindre, men kun fordi jeg ved, at jeg kan slippe af med den her telefon, når testen er færdig.

Havde jeg købt den, ville jeg have følt mig snydt. Ingen af klapperne er godt nok umulige at åbne. Der er en lille sænkning i telefonens kanter langs nogle af klappernes kanter, så man kan selvfølgelig få dem op, men sænkningen er minimal. Man skal helst have en eller anden genstand, man kan stikke ned i sprækken. Hvis jeg havde haft lange negle, ville det nok have været lettere. Tanken med alle disse klapper er sikkert at beskytte telefonens indmad, men det giver meget besvær.

God webbrowser

Det her illustrerer nok det, jeg generalt synes, er et problem med den her telefon: Den er så praktisk, at det næsten bliver for meget. Grunden til, at Nokia ikke har placeret denne model i sin E-serie som et lavprisalternativ, kan man undre sig over. Som en klap-3G-mobil ville den have passet fint ind i den lavere prisklasse.

Den har Series 60 3rd edition, og det betyder, at den er ganske veludrustet til erhvervsbrugere. For eksempel er der en Office-pakke i form af Quickoffice og en webbrowser, der kan klare det meste. Quickoffice er ikke et optimalt substitut til at redigere eller oprette filer med Word og Excel, når man sidder foran en almindelig computer. Programmerne kan føles lidt langsomme, når man arbejder med dem, men de fungerer fint til at læse dokumenter og lave mindre justeringer.

Webbrow