Nokia 6310 til salg fra mandag

3399 kroner med et TDC abonnement. Det er, hvad man skal betale for Nokias første mobiltelefon med Bluetooth. Telefonen lander i de første butikker fra mandag.

Nokia 6310 til salg fra mandag

Telekæden i Hellerup er klar til at sælge Nokia 6310 fra mandag i næste uge – ligesom ganske givet mange andre butikker.

EFter hvad Mobil erfarer, bliver prisen 3399 kroner med et abonnement fra TDC.

Nokia 6310 er en videreudvikling af Nokia 6210 , den vejer 111 gram, har GPRS, high-speed og Bluetooth. Nokia 6310 er Nokias 2. GPRS-telefon.

Vi tester den nye telefon i det kommende nummer af Mobil, der er på gaden 21. februar.