Nokia 7.2 modtager nu Android 10

Nokia 7.2 modtager i disse dage Android 10 - telefonen er også sikret Android 11 næste år og er det grønneste valg til under 3.000 kroner i følge producenten selv.

Nokia 7.2 modtager nu Android 10

Nokia Danmark kan nu fortælle, at de er begyndt at rulle Android 10 ud til Nokia 7.2. Sidste år var Nokia 8.1 den første mobil i Danmark, der blev opdateret til Android 10 og nu komme turen til Nokia 7.2, der lige nu er Nokias top-model. Nokia 7.2 får løbende i løbet af denne uge.

Se også: Guide til Android 10

 

Sikret Android 10 eller 11

Nokia 7.2 får som alle Android-modeller med Nokia-branded to opdateringer, så senere hen får 7.2 altså også Android 11 og holder dermed softwaren helt tidsvarende og up-to date de næste par år.

Nokia fremhæver selv, at det gør selskabet til “det grønneste” valg til under 3.000 kroner, da det oftest er forældet og usikker software, der tvinger mobilbrugerne at skifte telefon i utide, selvom hardwaren egentligt er velfungerende.

Du kan læse vores test af Nokia 7.2, som grundlæggende er en rigtig god telefon til prisen – den koster fra cirka 2.200 kroner – og derfor er det ekstra dejligt, at den får Android 10 så hurtigt og også er garanteret Android 11. Den kan naturligvis ikke måle sig med de bedste telefoner på markedet, men til 2.200 kroner har en god skærm, fint kamera med optikker til at lege lid ekstra med når man tager billeder, hurtig brugerflade, den er brugervenlig og har fin batteritid.

Se også: Nyheder om Nokia