Nokia 8110 er tilbage – til en meget lav pris
Først var det Nokia 3310, nu er det Nokia 8110 der bliver relanceret og det med 4G og i det kendte, ikoniske buede slide-design. Funktioner og pris på Nokia 8110.
Funktioner og pris på Nokia 8110
Nokia 8110 har det velkendte interface og intuitiv mekanisk betjening, hvor du skyder telefonen åben og lukket for at besvare og afslutte opkald. Nokia 8110 understøtter VoLTE og kan derfor give rigtig god lyd til samtaler og der er tale om en god basistelefon, der samtidig har et ikonisk design. Den har også den nye udgave af Snake installeret.
Se også: Test af Nokia mobiler
Batteri og brugerflade
Batteriet på 1.500 mAh giver hele 25 dages standbytid og omkring 10 timer taletid. Brugerfladen er Smart Feature OS, som man kan hente blandt andet Facebook til.
Der sidder en Qualcomm 205 Mobile Platform processor i Nokia 8110 sammen med 512 MB RAM og 4 GB hukommelse så efter dagens standarder er der naturligvis ikke tale om en super kraftfuld mobil.
Skærmen er 2,4 tommer stor, kameraet er på 2 megapixel.
Se også: Priser på Nokia telefoner
Pris for Nokia 8110
Man kan vælge mellem to farver – sort og gul. Nokia 8110 kommer i handlen i maj til en vejledende pris på cirka 600 kroner.
Se også: Nyheder om Nokia