Nokia 8800: Nokias dollargrin

Du skal slippe seks af de store sedler, for at få denne design-perle imellem hænderne. Og lad det være sagt allerede nu: Hvis du er en hund efter design – og ellers har økonomien i orden – så kan du roligt lægge pengene her. Udover det eksklusive design og udsøgte materialevalg vil prisen alene være med til at gøre denne mobil til en telefon for de få (læs: velbeslåede).

Hvis du derimod synes, at f.eks. en Treo 650 er det smukkeste, der er skabt på jord, netop fordi den er avanceret – ja, så vil du nok brænde fingrene på købet af Nokia 8800. Den er nemlig overhovedet ikke avanceret. Vel har den både FM-radio, MP3-afspiller og et kamera. Både radioen og afspilleren fungerer upåklageligt, men for kameraets vedkommende er der tale om sølle 0,5 megapixel, og i det hele taget er det ikke meget teknik, man får for sine penge. Lad os derfor i stedet kigge på designet og historien bag.

Luksus-mobilens genfødsel

Tanken om at lave den ultimative luksus-telefon med altoverskyggende fokus på design går helt tilbage til 1996, hvor Nokia fik den lyse ide at lave en mobil, der skulle overskygge dem alle. Henvendt til det såkaldte ‘premium segment’, altså luksus-kunderne, skulle denne telefon have indbygget antenne, radio og en forkromet metalkrop. Dengang var teknologien stadig for klodset til at kunne være i et metalhus, uden at vægten blev for høj – derfor måtte man nøjes med et mere beskedent "metal-look".

De dengang ambitiøse tanker blev i 1998 inkarneret i den måske mest erindringsværdige mobil fra Nokia, nemlig 8810. Den var designet til at fremstå tidløst som f.eks. en fyldepen eller et eksklusivt ur. Udover nogle teknologiske nyskabelser var Nokia 8810 udstyret med "en sjette sans", som salgsafdelingen påstod, gemte sig i produktet: Noget, der hverken var materiale, størrelse eller vægt, men samtidig var det hele på en gang, nærmest som en aura.

Avanceret skydetelefon

8800 opfylder Nokias ti år gamle tanker om den ultimative design-telefon. Hvor dens forgængere havde en skydeklap, man skød nedad for at komme til tastaturet, er 8800’erens mest imponerende nyskabelse en skydefunktion, hvor hele skærmen og tastaturet skydes ud af metalhuset. Med hjælp fra en dobbeltrettet fjeder, skal man kun trykke halvt op, før tastaturet hopper helt ud med et solidt smæk, der til forveksling lyder som en Zippo-lighter.

Det er et nærmest genialt tastaturdesign, der vel kan kaldes en videreudvikling af skydetelefonen – bortset fra at denne version er meget bedre at holde på og åbne. Samtidig dukker kameraet frem på bagsiden, så konstruktionen beskytter altså også kameraets linse.

Det skal også nævnes, at ringetoner og lyde er komponeret af den Oscar-vindende Ryuichi Sakamoto, og de er ligeledes lavet med eksklusiviteten for øje.

Eksklusive materialer

Materialekvaliteten er helt i top. Det er den danske designer Michael McKay, der har formgivet 8800, angiveligt inspireret af B&O og Arne Jakobsen. Kroppen er holdt i laserudskåret rustfrit stål og resin (som bruges bl.a. til kirurgiske instrumenter og ure), hvor fronten og bagsiden er børstet, sikkert for at minimere visuelle gener fra grimme ridser. Kanterne er helt og aldeles spejlblanke.

Det knivskarpe display er beskyttet af en særlig slags glas, der modstår ridser, ligesom man kender det fra urmageren. Til gengæld er det højst modtageligt overfor fedtede fingre, hvilket desværre er uundgåeligt, da man ikke kan undgå at røre skærmen, når man åbner og lukker.

Med sine 134 g er Nokia 8800 temmelig tung. Det fik mig først til at tro, den var lavet særligt til mænd. Men da jeg åbnede den, kom jeg på andre tanker. For knapperne er temmelig små, især pil-op-knappen er svær at nå, medmindre man har lange negle. Så mon ikke det er en unisex-telefon trods alt?

Den sjette sans vs. sund fornuft?

Dog skader det ikke at have både lange negle og styrke som en russisk fribryder, når man skal tage bagcoveret af. Her holder Nokia sit lidet flatterende varemærke i hævd: Det genstridige batter