Nokia 9 kommer måske inden MWC 2019

Nye rygter på nettet går på, at Nokia 9, den første rigtige topmobil fra HMD Global, bliver lanceret nogle uger inden MWC 2019.

Nokia 9 kommer måske inden MWC 2019

Der har været rygter om et nyt flagskib fra Nokia, Nokia 9, som den kaldes. Ifølge rygterne skulle der være tale om noget af en unik telefon, da den kan blive den første smartphone i verden med fem kameralinser på bagsiden.

 

Nokia 9 på MWC 2019?

Vi har tidligere hørt, at Nokia ville præsentere den nye telefon ved Mobile World Congress i februar 2019, men nu er der nye rygter, der påstår, at Nokia kommer med telefonen tidligere end som så. Det betyder med andre ord, at præsentationen og lanceringen stadig bliver i 2019, men nogle uger tidligere end det store mobilevent i Barcelona.

Nokia-fansene havde nok gerne set, at telefonen kom allerede på denne side af nytår, men måske kan en lancering et par uger tidligere også få dem til at juble. Tidligere gik der faktisk rygter om, at den ville komme til august, men det skete som bekendt ikke.

Se også: Priser på Nokia mobiler

 

Nokia skylder en rigtig high end mobil

HMD Global, selskabet bag Nokia, har ikke bekræftet noget af dette endnu, det er blot rygter. Det er dog uden tvivl spændende med en telefon med fem kameralinser, selvom vi ikke ved noget om, hvilken slags linser, der er tale om. Så for vores skyld må HMD Global gerne skynde sig at få telefonen på gaden.

HMD Global har i hvert fald behov for at sende en rigtig topmodel på markedet med et virkelig godt kamera. De har masser af gode Nokia-mobiler til prisen, men de har alle ligget i low- eller midend segmentet og særligt på kameradelen har de mangler at bevise, at de kan levere varen.

Se også: Anmeldelser af Nokia mobiler