Video viser Nokia 9 PureView med alle sine kameraer

Ny video viser mange detaljer om Nokia 9 PuewView og særligt de fem kameraer på bagsiden stikker ud - der er også fingeraftryksscanner indbygget i skærmen.

At finde en ny flagskibsmobil med blot et kamera på bagsiden er stort set umuligt. Længe var to kamerasensorer normen, men også det er ved at være håbløst yt. Der skal flere kameraer til og Nokia 9 PureView lader til at kunne levere på det punkt.

 

Nyt billede af Nokia 9 PureView

Der har allerede været billeder ude af den kommende Nokia-telefon, der har vist hele fem kamerasensorer på bagsiden og nu kommer den kendte Twitter-lækker Evan Blass med flere billeder af telefonen. Tidligere har billederne været af en prototype eller 3D-animationer, men denne gang er der tale om pressebilleder.

Fokus ligger da heller ikke overraskende på netop området omkring kameraet, der nærmest ligner noget fra en sci-fi film. At der formentlig mere er tale om en gimmick end noget, der forbedrer kamerakvaliteten væsentligt, skal vi nok ikke regne med. Pointen når dog frem, og folk taler om det, præcis som det er meningen.

Se også: Priser på Nokia mobiler

 

Fingeraftryksscanner i skærmen

En anden detalje, der er værd at lægge mærke til, er fingeraftryksgrafikken på den låste skærm. Det tyder meget på, at fingeraftrykslæseren kommer til at ligge indlagt i skærmen, som der også tidligere har været rygter om. Bagpå ser vi en Android One-branding, hvilket heller ikke overrasker.

Det, vi derimod ikke ved noget om, er prisen, samt hvor den kommer på markedet. Der er dog ingen tvivl om, at den kommer til at koste en del skillinger.

Se også: Test af Nokia mobiler