Nokia 9 får triple kamera og vilde kamera-specs
Det er nok en af de telefoner, vi har hørt rygter om i længst tid, uden at telefonen rent faktisk er kommet på markedet endnu. Omkring et år er gået, siden vi første gang hørte om Nokia 9. I mellemtiden har vi også set forskellige udgaver af Nokia 8, men det virker som om, de kan gøre det bedre.
Nokia 9 får tre kameraer på bagsiden
Dette nye rygte om Nokia 9 giver os hints som telefonens specifikationer. Blandt dem er det værd at nævne et triple kamera a la det, vi har set i den spritnye Huawei P20 Pro.
Den finske blog SuomiMobili skriver, at den komplette liste over Nokia 9s specifikationer er lækket på nettet. Dokumentet virker ret ægte, det ligner nemlig HMDs pressemateriale. Vi kan selvfølgelig ikke vide helt sikkert, at det er ægte, især ikke fordi kilden ikke altid har været helt pålidelig. Men skal vi stole på listen, er der tale om den vildeste Nokia-telefon fra HMD til dato.
Med hensyn til kameraet er der tre sensorer på bagsiden – en på 41 megapixel, en på 20 megapixel og en på 9,7 megapixel, sammen med Zeiss optik og 4x optisk zoom. Triple kameraet er placeret midt på bagsiden, hvor Huawei har valgt at placere deres variant i den ene side.
Se også: Bedste kameramobil
Selfie kamera på 21 megapixel med Zeiss-optik
Foran finder vi et selfiekamera på 21 megapixel, også det med Zeiss-optik og funktion, der skal give bedre billede i dårligt lys.
Som software til kameraet er der Nokias Pro Camera. Den app findes allerede på andre Nokia-mobiler. En af de lidt specielle funktioner i appen er muligheden for at tage et såkaldt #Bothie, hvor mobilen tager et billede på begge sider af telefonen, når man knipser et selfie.
Se også: Bedste pris på Nokia mobiler
Skærm på 6 tommer og hurtig brugerflade
Det betyder en Amoled-skærm på 6,01 tommer i 18:9-format, keramisk bagside med guld detaljer. Derudover kan vi nævne Snapdragon 845 processor, 8 GB ram og 256 GB hukommelsse. Batteriet er på 3900 mAh med trådløs opladning, dual sim-kort plads og USB-D stik.
Ifølge billedet, der også er lækket ud, sidder fingeraftrykslæseren på forsiden. Det giver et ret stort ”dødt” stykke i bunden af telefonen.
Som sagt kan vi ikke vide, om dette dokument er den ægte var, og selv hvis det er, kender vi ikke HMDs planer for en Nokia 9. Tålmodighed er en dyd, siges det.
Se også: Rygter om Nokia 9