Nokia 9300i: Tiltrængt makeover

Nokia har langt om længe udstyret den mindre af deres communicator-modeller med W-lan. At 9300i nu understøtter trådløst netværk, er faktisk det eneste, der adskiller den fra forgængeren 9300, når det gælder funktioner. Med hensyn til udseendet er ligheden stadig stor. Coveret på 9300i har en noget mørkere nuance af gråt, men det er det eneste synlige kendetegn på den moderniserede model.

Mere komplet, men med irritationsmomenter

Modellen føles mere komplet med W-lan og virker bedre tilpasset målgruppen. Ingen er communicator-modellerne købes nemlig for først og fremmest at sende SMS’er med på en trods alt let måde. Der er tale om fuldt udrustede smartphones, der giver et alternativ til at koble sig op med hurtigt datahastighed – det giver næsten sig selv, at det er her dens store styrke ligger. Især når man ved, at storebroderen 9500 havde W-lan, da den blev lanceret tilbage i 2004.

At surfe med W-lan fungerer godt, og skærmen gør, at almindelige websider opleves på næsten samme måde, som sad man foran computerskærmen. W-lan fungerer godt, når man er opkoblet til f.eks. en hotspot, men det lykkedes mig ikke rigtigt at finde en måde at gemme kodeordet på. Det bliver irriterende i længden, når man skal indtaste kodeordet hver gang, man vil anvende W-lan.

Har man kun adgang til en GPRS-opkobling, er man mere tilbøjelig til at surfe på websider, der er tilpasset mobile enheder, men så føles det nærmest irriterende med den aflange skærm. Websider, der er tilpasset mobile enheder, er for det meste lavet til skærme, som er aflange i højden. Masser af ubrugt plads til venstre og en hel del bladren bliver konsekvensen.

Perfekt til tekster

Skærmen er til gengæld rigtig god, når man skal skrive SMS’er, e-mails eller notater. Kombinationen af skærmen og det store tastatur kommer allermest til sin ret, når man anvender telefonens Office-programmer.

Kalenderen gør sig også godt på den store skærm, som tillader, at man tydeligt kan se måneds- og dagsoversigt. Tastaturet er den eneste af to store fordele, som 9300-modellerne har i forhold til andre modeller. Personligt synes jeg, at den er lidt stor. Der skal jo være plads til QWERTY-tastaturet, men den fylder lidt meget. Et stort plus er dog, at den har tasterne æ,ø og å.

9300i er rigtig nok ikke nogen helt ny model, men en opgradering af en allerede eksisterende model – det indikerer det lille i. Det er dog lidt svært at gennemskue, hvordan Nokia har resoneret. Det er stadig sådan, at det, som viser sig på den ydre skærm, når telefonen er lukket, har lidt eller ingen sammenhæng med det, som sker på den indre skærm, når telefonen er klappet op. For eksempel forsøgte jeg at skrive en SMS ved hjælp af taltasterne, men kunne ikke få et bestemt ord frem, men så er det jo dejligt med et rigtigt tastatur, tænkte jeg, og klappede telefonen op. Her finder man så den almindelige skrivebordsmenu, og ikke den besked, jeg var i gang med at skrive. Det er faktisk muligt at skrive to forskellige beskeder på samme tid på de to forskellige skærme, som om det var to forskellige telefoner. Når man så får en besked med GPRS-indstillingerne fra operatøren, har man intet valg – så skal man klappe telefonen op, bare for at indtaste en firecifret kode. Ubegribeligt. Men kan man glemme, at der findes et QWERTY-tastatur indvendigt, fungerer telefonens ydre skærm og taster, og er lige så anvendelige som andre Nokia-mobiler. Så kan man på den anden side lige så godt købe en hvilken som helst anden Nokia-mobil.