Nokia: Alle vores smartphones får NFC

NFC, der muliggør trådløse mobile betalinger, har i efterhånden nogle år været spået en stor fremtid i mobiler. Hidtil er udbredelsen udeblevet, men det ændrer sig måske snart.

Nokia: Alle vores smartphones får NFC

Tidligere på året droppede Nokia planerne om at udgive deres seneste og en af meget få mobiler med NFC (Near Field Communication), nemlig modellen 6216 Classic. NFC-teknologien har ellers i flere året været spået en stor fremtid inden for mobilverdenen, da denne gør det muligt at lave trådløse betalinger, og derved gør den til en eventuel afløser af betalingskortene, som vi kender dem.

Alle smartphones får NFC

På trods af, at Nokia har droppet deres seneste NFC-mobil, har de dog ikke opgivet teknologien. Langtfra faktisk. For ifølge Anssi Vanjoki, executive vice president for markets hos Nokia, så vil samtlige af Nokias smartphones, der introduceres næste år, være udstyret med teknologien.

Taget i betragtning af, hvor mange smartphones Nokia årligt sender på markedet, og hvor få modeller, der pt. understøtter NFC, så ser der altså ud til at blive et sandt boom af NFC-mobiler næste år. Hvis de andre mobilproducenter følger i Nokias fodspor, så kan vi nok se frem til mange flere betalingsmuligheder via mobilen inden for de næste et til to år.

Kilde: NFC World