Nokia anklager Samsung og LG for karteldannelse

Samsung og LG har indledt et kartel-lignende samarbejde for at holde prisen på LCD-skærme oppe, påstår Nokia i sagsanlæg.

Nokia anklager Samsung og LG for karteldannelse

I sagsanlægget til domstolen i Florida, USA, anklager Nokia flere producenter af LCD-skærme for at have indledt et kartel-samarbejde, som strider imod konkurrenceregler i USA.

Blandt de udpegede medlemmer i den påståede kartal-liga findes Samsung, LG og Toshiba, oplyser Bloomberg.com. Nokia påstår, at kartellet har holdt priserne på LCD-skærme, som Nokia køber, kunstigt højt oppe og tvinger dermed Nokia til at betale overpriser.

Hverken LG, Toshiba eller Samsung vil kommentere på beskyldingerne om karteldannelse, oplyser Bloomberg.com.