Nokia arbejder på 3D-skærme til fremtidige mobiler

Ved Nokia World i Stuttgart fremviste Nokia en ny slags skærm, der er i stand til at vise tredimensionelt indhold uden brug af specielle briller.

Nokia arbejder på 3D-skærme til fremtidige mobiler

En mobiltelefon med en skærm, der kan vise tredimensionelt indhold uden brug af specielle briller. Det lyder ganske utroligt, men det er netop hvad Nokia fremviste på Nokia World i Stuttgart.

Særlig software påkrævet

Hjemmesiden Pocket-lint.com har set prototypen og har haft mulighed for at snakke med Nokia omkring den. Skærmen blev fremvist på en særlig Nokia N810 Internet Tablet, som angiveligvis kørte specielt software. Den interessante skærm er udviklet af et unavngivet firma.

Nokia oplyser ikke, hvornår man vil lancere denne nye teknologi, men udtaler sig dog, at det er noget, man har arbejdet på i adskillige år. En ting er dog sikkert: Når teknologien er klar, vil den gøre sin debut i et andet produkt end N810.