Nokia-chef sabler forgængerne

Nokias kommunikatorer 9500 og 9300 blev mere eller mindre sablet ned af journalister og kunder. Nu kritiserer Nokias chef for business-mobiler, Mikko Peltola, også modellerne.

Nokia-chef sabler forgængerne

Nokias chef for E-serie-telefonerne, Mikko Peltola, indrømmer blankt at konkurrenter som HTC og Sony Ericsson har overtaget en stor del af markedet for erhvervsmobiler. Og Nokia bærer selv en del af skylden, indrømmer Peltola overfor Mobil.

Forgængerne til den nye kommunikator var ingen succes. Hvad taler for den nye Nokia E90 Communicator?

– Eftersom vi ikke er kommet med et nyt lignende produkt længe, har vi mistet kunder til konkurrenterne. Men E90 har en hel del funktioner, der slår de tidligere kommunikatorer, og som vil lokke en del købere til. For eksempel kan den udvendige skærm bruges til alle telefonens funktioner. Hvis jeg får en besked, kan jeg bruge den udvendige skærm. Eller åbne, hvis jeg vil få den op på en stor skærm og svare med det store tastatur.

Hvorfor mislykkedes de sidste af Nokias Communikator-modeller?

– De tidligere modeller var ærligt talt ikke med helt fremme teknisk. Men med E90 er vi virkelig med fremme. Den har Turbo-3G, den har hukommelse og processor, der giver tilstrækkelig kraft, skærmen og tastaturet er også rigtig gode. Kvalitetsfornemmelsen er også vigtig, og der bruger E90 solidt metal. De tidligere kommunikatorer havde ærligt talt ikke en god kvalitetsfornemmelse. De var plasticagtige.

Touch-screen spil af krudt

Nokias kommunikatorer plejer at være praktiske maskiner. E90 har også meget fokus på multimedie, hvorfor?

– I dag ses mange flere funktioner som vigtige. Derfor er det logisk med 3,2 megapixel og autofokus i kameraet, medieafspiller og tilstrækkelig stor hukommelse til at opnå en frydefuld oplevelse af mediefunktionerne. Skærmen kan bruges som widescreen til at se på film. Folk har sagt mange gange, at man kan se en film på mobilen, når man for eksempel sidder på flyet. Her for det en nye betydning.

Touch-screens er et varmt emne. I insisterer på ikke at bruge dem, men jeres forskningschef siger, at det er "the next big thing" – er det ikke en svaghed ved E90 Communicator sammenlignet med for eksempel Windows-mobiler og Sony Ericsson P1?

– Vi ser det som spild af krudt at bruge både pegeskærm og et komplet tastatur. Det ville gøre enheden både dyrere og mere kluntet.

Er Symbian godt nok til den mere og mere avancerede software? I bruger Linux i N800, er det fremtiden også i Communicator-serien?

– Du kan selv drage konklusioner af, at vi afsluttede S80-serien (systemet i de tidligere Nokia-kommunikatorer, red.). Nu kan vi drage nytte af alle andres udviklingsanstrengelser på Series 60-platformen. Det er sværere, hvis man har sit eget særlige system til kommunikatorer.

Telefax, at kunne modtage fax direkte på skærmen, har været en særlig office-funktioner i kommunikatorerne fra starten af. Men i E90 fungerer det ikke. Hvad synes du om det?

– Interessant spørgsmål! Indonesien er for eksempel et af de største kommunikator-markeder, og der er telefax vigtigt. Folk skal se dokumenter på billede. Egentlig handler det faktisk om, at 3G-standarden ikke understøtter fax. Men for at understøtte det her behov på visse markeder, er der en applikation til fax over IP, som man kan bruge, Content Beamer.