Nokia dropper Bluetel

Service af Nokia-telefoner fjernes fra Bluetel i Danmark og fire andre lande.

Nokia dropper Bluetel

Uden varsel og uden nogen synlig grund har Nokia for få timer siden offentliggjort sit brud med Bluetel.

I en årrække har Bluetel fungeret som service og salgsled for Nokia, men kort efter middag kom meddelelsen fra Nokia: Vi stopper samarbejdet med Bluetel.

Det er endnu svært at sige, hvad der vil ske med servicen af Nokias kunder, men noget sker i hvert fald. Og ikke kun i Danmark, men også i Tyskland, Italien, Litauen og Schweiz skærer Nokia navlestrengen over til Bluetel.

Nokia har oprettet denne telefonlinie i Danmark, hvor kunder – der får Nokia-service hos Bluetel – kan ringe: 90 13 00 10.