Nokia dropper verdens største mobilmesse: “Det kan ikke betale sig”
De sidste mange år har Nokia sammen med de fleste andre af verdens største mobilproducenter haft en stand ved verdens største mobilmesse Mobile World Congress, hvor de har fremvist deres nyeste produkter og services. Men det har de ikke næste år.
For dyrt med stand
At have en stand på en sådan messe er ikke just billigt, og Nokia har nu taget skridtet og offentliggjort, at de i 2010 ikke vil have en stand ved Mobile World Congress. I stedet vil de bruge pengene på at promovere deres nyeste produkter.
Stadig til stede
Nokia vil dog stadig være til stede under messen. Dels vil deres netværksafdeling Nokia Siemens Network stadig have en stand, og dels vil Nokia stadig være til stede ved seminarer, taler og kunde- og medieaktiviteter. Om de vil offentliggøre nye produkter på messen er dog usikkert.
Kilde: Mobile News