Nokia E65 i nye farver
Nokia E65 blev lancerede tilbage i februar i både mørkebrun og en noget uventet rød farve. Modellen er en del af deres business-serie, og er således ikke umiddelbart tiltænkt det designorienterede publikum. Efter sigende er salget pga. netop dens design dog gået rigtig godt.
Især skulle mange kvinder godt kunne lide det. Derfor lancerer Nokia nu E65 i to nye, mere feminine farver. Der er tale om lilla og den efterhånden meget populære pink, der nok skal sørge for, at gøre E65 endnu mere populær hos kvinderne. Om vi kommer til at se nogen forretningsfolk med de nye farver, er dog nok mere tvivlsomt.