Nokia E7 med Symbian 3 og super skærm – første indtryk
En god skærm er efterhånden alfa og omega i nye mobiltelefoner, hvis de virkelig skal over rampen og efter at have haft fingre i E7 må vi konstatere, at Nokia har ramt rigtigt.
Rigtig god skærm
E7 er forholdsvis slank, når man tænker på, at den har fuldt qwerty-tastatur. E7 er 13,6 millimeter tyk og føles faktisk som en helt almindelig mobil, når man ikke skubber tastaturet frem.
Selve tastaturet er ganske stort med rigtig god trykrespons. E7 får dedikerede taster til æ, ø og å når den kommer til Danmark.
Man kan have gang i 10 e-mail-konti på E7 og det er let at skifte mellem de forskellige konti via et ikon øverst på skærmen.
Understøttelse af Office-dokumenter
Quickoffice ligger på E7 her på messen, men ifølge vores oplysninger skulle Nokia sammen med Microsoft være i gang med at lave nye Office-programmer, som så vil komme i en opdatering til alle Nokia E7-brugere på et senere tidspunkt.
Kalenderen er blevet en del forbedret sammenlignet med ældre Symbian-modeller, så man nu blandt andet kan køre med flere forskellige kalendere og klikke på en adresse, så den åbnes i Ovi Maps.
Når det gælder mediefunktioner, så imponerer alle tre nye Symbian 3-mobiler rigtig meget. Flot og lyn hurtig mediaplayer, suveræn flash-understøttelse i webbrowseren, som nu også har multitouch-zoom på skærmen og smarte redigeringsprogrammer til foto og video.
Middelmådigt kamera
Nokia E8 kan optage video i HD og har 8-megapixelkamera, men den har desværre kun fix-fokus i stedet for autofokus. Det betyder, at nogle detaljer i billedet ikke blive skarpe. Billederne ser okay ud på mobilens skærm, men vi har en mistanke om, at det kommer til at knibe mere med billedkvaliteten, når man ser billederne på en stor skærm. Det er dog godt, at den har dobbelte fotolamper til at brug i mørke omgivelser.
Alt i alt er vores første indtryk af Nokia E7, at den er en af de mest interessante modeller fra Nokia i lang tid. E7 bliver sammen med N8 og den kommende Meego-mobil Nokias 3 flagskibe i denne kommende tid.