Nokia får egen Windows Phone 7 app store

Rygterne siger, at Nokia får deres egen version af Windows Phone 7 og nu forlyder det, at de også får deres helt egen Windows Phone 7 app store.

Nokia får egen Windows Phone 7 app store

Producenter som HTC, Samsung og LG sendte sidste år smartphones med Windows Phone 7 på markedet. De lignede alle hinanden rigtig meget, både designmæssigt og især når det gælder brugerfladen. Microsoft har nemlig valgt at stille en række krav til de mobilproducenter, som ønsker at bruge deres nye styresystem. Blandt andet at de ikke må tilføje egne brugerflade i styresystemet, som de må med Android.

Tidligere i år indledte Microsoft så et samarbejde med Nokia og det forlyder, at aftalen indebærer, at Nokia får mere spillerum til at ændre i Windows Phone 7. Det bakkes ud op af ny udmelding fra Microsoft.  I en pressebriefing i Finland forklarer Brandon Watson, chef for app-udvikler program hos Microsoft, at Nokia får deres helt egen app store til Windows Phone 7-apps.

En af årsagerne til det er, at Nokia allerede distribuerer apps på store markeder som Kina, Rusland og Indien og at det er meget vigtigt at være på disse markeder, specielt det kinesiske.

Nokias Windows Pone 7 app store skulle komme til at se noget anderledes ud end den fælles app store til for eksempel HTC, Samsung og LG. Og Nokia skulle også få mere styring med salget af apps.

Kilde.