Nokia fik et kanon 4. kvartal

39 procent. Så meget af det samlede marked for mobiltelefoner sidder Nokia på i 4. kvartal. Samtidig er overskuddet mere end fordoblet i forhold til sidste år.

Nokia fik et kanon 4. kvartal

2002 bliver et år, som mange producenter inden for IT-branchen helst vil glemme. Men for Nokia bliver det et minderigt år. Det blev året, hvor Nokia i 4. kvartal nåede 39% markedsandel og hvor overskuddet blev fordoblet fra godt 3,5 mia. kroner og op til næsten 7,8 mia. kroner – vel at mærke for 4. kvartal alene.

2002 blev også året hvor Nokia lancerede i alt 33 nye mobiltelefoner.

Og selv om Jorma Olila kalder 2003 for et særdeles udfordrende år, så regner Nokia med, at antallet af solgte mobiltelefoner vil stige med næsten 10 procent i årets første halvår.