Nokia fyrer 600
Nokias bebudede fyringer har virkning fra 1. januar 2009, og i alt 600 står til at miste deres job hos Nokia. Det er primært markedsafdelingen, der står for skud med 450 fyringer, mens 130 fra Nokias Research Center står til at miste jobbet.
Cirka 235 ansatte i Finland står til at blive fyret.
Ifølge Dow Jones Newswire afviser Nokia, at det er et led i en større spareplan, og kalder det for "ændringer der skal hjælpe til med at sikre vores langsigtede konkurrencedygtighed".
Nokia i Danmark oplyser, at fyringsrunden ikke rammer danske Nokia-ansatte. Nokia har cirka 60.000 ansatte på verdensplan.