Nokia fyrer endnu 10.000 ansatte
Da Stephen Elop startede hos Nokia i september 2010, var der omkring 56.000 ansatte i den finske koncern. I dag, under to år senere, er koncernen på vej mod kun at have 16.000 ansatte tilbage. Det er lige blevet annonceret, at Nokia frem mod 2013 skal nedlægge 10.000 stillinger på verdensplan.
Derudover sælger man selskabet Vertu, der står for produktionen af luksusmobiler fra. Og så lukker Nokia dere eneste tilbageværende fabrik i hjembyen Salo, ligeosom der forsknings- og udviklingsenheden nedprioriteres. Nokias produktionsanlæg i Ulm i Tyskland og i Burnaby i Canada lukkes også ned
Nedskæringerne er en del af den strategi, som Elop siden sin start har været i gang med at gennemføre, og det er ikke sikkert, at vi har hørt om de sidste fyresedler i denne sag.
Dagens udmeldinger er ikke gået ubemærket hen på aktiemarkedet, hvor Nokia-aktien fra morgenstunden er gået tilbage med 9 procent, skriver b.dk. Siden februar 2011, hvor Nokia bekendtgjorde, at de ikke længere ville satse på egen softwareudvikling men i stedet ville lægge den del over i Microsoft-regi, er Nokia-aktien blevet 70 procent mindre værd. Ovenpå et skuffende startsalg af de nye Nokia Windows Phones, som var klar i efteråret 2011, har det været meget op ad bakke for den finske koncerns aktie, der alene i 2012 har mistet 40 procent af sin værdi.
Hvor hårdt det kommer til at gå ud over de få tilbageværende danske ansatte er endnu usikkert, men vi har forsøger at få kontakt til Nokia i Danmark for en kommentar.
Vi følger op på sagen.