Nokia håner iPhones manglende farver
Nokia melder sig nu på listen over firmaer der bruger Apples iPhone 5 som offer i deres reklamer. Vi har tidligere set Samsung gøre grin med de folk der sad i kø og ventede på iPhone, eller lave plakater der sammenlignede S3 og den nye telefon fra Apple.
Nokia slår nu ned på det meget begrænsede farvevalg som Apple tilbyder på deres enheder. I en ny 55 sekunder lang reklamefilm følger man en hovedperson som står i kø og venter på den nye iPhone. Hele filmen er på dette tidspunkt trist og grå, og alle i køen er skildret ens og i grå og sorte nuancer.
Da vedkommende når frem til kassen, hvor en hip fyr med briller står og betjener, spørger han simpelt ”color?” hvilket får alle alarmer i butikken til at gå af, og de andre fans til at gå amok. Herfra flygter han igen ud på gaden, hvor han opdager en masse mennesker i flotte farver med Lumia 920’ere.
Filmen slutter af med teksten ”This is Lumia” og et billede af en flot gul Lumia 920. Et tydeligt slag efter Apples meget begrænsede farvevalg og måske også en af de ting der gør at Lumia serien virkelig skiller sig ud.
Videoen bærer titlen ”Nokia Lumia 920 – Time to #switch”, som holder sig i ånden med den kampagne Nokia længe har kørt hvor brugere skal fortælle på sociale medier hvorfor de har skiftet eller overvejer at skifte til Lumia.
Se videoen her:
Kilde: Appleinsider
Mere nyt om iPhone
Meget er sket siden redaktionen skrev artiklen. Redaktionen fulgte op på sagen. 1/10/2012 fulgte vi op med et indlæg omkring iPhone 5 test: Bedst sælgende er ikke lig med bedste mobil – Læs videre her. Temaet lever stadig. Tjek de sidste nyheder om iPhone..