Nokia introducerer WidSets – brugerbestemt indhold ned i mobilen

WidSets er en telefon uafhængig Web 2.0 service, hvor brugerne automatisk kan få fremsendt interessant indhold til mobilen. Det minder om de små widgets til computere, og det er også hele ideen ifølge Nokia.

Nokia introducerer WidSets – brugerbestemt indhold ned i mobilen

Hele ideen med WidSets er ifølge Nokia at skabe et sted, hvor brugerne, hvad enten de er almindelige individuelle bloggere eller internet service relaterede firmaer, kan få nem adgang via mobiltelefonen. WidSets samler vigtige informationer fra steder som brugeren selv finder interessante, hvorefter de kan læses i mobilen.

Udbuddet af diverse services er allerede ret stort, og vokser konstant. Brugerne kan selv opbygge et bibliotek, vælge fra diverse RSS feeds m.v. I første omgang skal man forbi WidSets websted www.widsets.com og oprette en bruger. Derefter kan man så tjekke indhold og samle det interessante sammen.

WidSets kan i virkeligheden bedst sammenlignes med de små Widgets som kan bruges på vores computere, og WidSets er da også bygget op efter samme princip og ide, oplyser Nokia.