Nokia klar med modem til nye superhastigheder
Nokia gør sig nu klar til den nye fagre verden på det mobile internet med nyt Long Term Evolution-modem, der nye ekstremt hurtige hastigheder, når vi surfer med mobilen.
Nokia fortæller, at modemmet virker hos mange operatører og i mange produkter. RD-3 skulle blive klar til salg i 2010, når de første LTE-netværk ruller ud.
Afgørende skridt
LTE-teknikken spås at blive afgørende skridt for IP-baserede og direkte multimedie-tjenester. Udover høje hastigheder skulle responstiden også være ekstremt lav, hvilket giver brugerne en langt bedre oplevelse end den, vi kender i dag fra almindeligt turbo-3G.