Nokia-køb kostede Steve Ballmer jobbet
Microsofts tidligere direktør Steve Ballmer gik mod firmaets bestyrelse, inklusiv Microsoft-stiferen Bill Gates, vedrørende planen om at Microsofts skulle blive hardware-producent.
Ifølge Bloomberg News var striden om Nokia-opkøbet sidste dråbe for bestyrelsen. Den allerede internt hårdt kritiserede Ballmer insisterede på opkøbet, mens bestyrelsen var imod og det skulle have været denne strid, der til sidst kostede Ballmer jobbet.
Ud over opkøbet af Nokia skulle Ballmer også have fået hård kritik for tablet-serien Surface, som indtil videre må opfattes som noget af en maveplasker for Microsoft, samt den nye touch-brugerflade til Windows 8 til computere. Også den langsomme vækst for Windows Phone skulle være faldet bestyresen for brystet.
Men for Ballmer stod opkøbet af Nokia ikke til diskussion, skriver Bloomberg. Køber Microsoft ikke Nokia, så kunne han ikke fortsætte i Microsoft, skulle han have sagt ved et bestyrelsesmøde i juni 2013. Den gang skulle Nokia Here, Nokias navigationsafdeling, også have været en del af opkøbsplanerne og prisen skulle også have været højere den gang, oplyser Bloomberg. Microsoft opkøbte som bekendt Nokias mobilafdeling, mens Here blevet sløjfet fra handlen, men modstanden, som Ballmer mødte, skulle have fået ham til at sige farvel og tak.
Satay Nadella, den nye direktør for Microsoft, skulle have været imod købet af Nokia, men han har nu ændret holdning. I en mail i tirsdag skriver han, at opkøbet var det rigtige at gøre for Microsoft.
Microsofts køb af Nokia er godkendt af myndighederne, men det er endnu ikke gennemført. På Mobile World Congress 2014 i Barcelona overraskede Nokia branchen ved at lancere en hel produktserie af Android-mobiler. Mobilerne, som endnu ikke er sat til salg, retter sig mod udviklingslandene, hvor en lav pris er afgørende. De nye Nokia X-modeller, som serien hedder, koster fra 89 euro for den lille model op til 109 euro for den store model.
Læs også: Her er Nokia X, Nokia X+ g Nokia XL
Microsoft gik dagen efter ud med en udtalelse om, at det var usikkert, om de ville holde satsningen i live efter opkøbet af Nokia blev gennemført. Både Microsoft og Nokia påpegede samtidig, at Windows Phone stadig er den primære platform for Nokia.
Læs også: Microsoft sår tvivl om Nokias Android-satsning