Nokia lancerede 4 nye

Nokia lancerede 4 nye

Fra Florianopolis i Brasilien lancerede Nokia i dag fire nye mobiltelefoner. To af dem er billigere modeller beregnet til de nye mobilmarkeder i udviklingslandene. De andre to, som er i mellemklassen, er mere rettet mod et vestligt marked.

Hvis vi starter med de billige: 1255 og 2355. Modellerne byder ikke på de store nyheder inden for mobilteknologien, men de kommer dog med flere nyttige funktioner.

1255 har blandt andet to-vejs handsfree funktion og en standbytid på op til 10 dage.

2355 er mere udviklet med FM radio, WAP 2.0 og 65.000 farver i skærmen.

De to mere advancerede; 2855 og 6165 er to foldetelefoner, hvor designet eftersigende skulle have høj prioritet. Desduen fremhæver Nokia selv, at deres formål med modellerne har været at kunne tilbyde Bluetooth funktioner til en rimelig pris.

Der er endnu ikke blevet frigivet billeder af nogle af modellerne, så vi må vente med at kommentere på designet. Så snart vi får fingre i billeder og specifikatione, bringer vi dem selvfølgelig her på siden.