Nokia lancerer Lumia 800 og 710
Det mest overraskende var vel navnet, for som ventet præsenterede Nokia på Nokia World deres første bud på en Windows Phone.
Stephen Elop præsenterede selv Lumia 800 modellen som den eneste rigtige Windows Phone. Indpakningen er meget lig Nokia N9, og derudover blev der brugt rigt meget energi på art præsentere Windows Phone-delene i de nye Nokia-telefoner.
Nokia Lumia 800 har en 1,4 GHz-processor, og den er 12,1 millimeter tynd. Den har en ClearBlack AMOLED skærm, med et kamera, der også fik masser af opmærksomhed med den efterhånden meget anvendte Carl Zeiss-optik.
Telefomnen er sat til at komme på en meget lang række markeder inden nytår og prisen bliver 585 dollars eller hvad der cirka svarer til cirka 3.100 kroner uden moms.
Derudover kom der også en anden ny telefon, som bliver en smule billigere end topmodellen Lumia 800.
Under navnet Lumia 710 gemmer der sig en sort model og en hvid model, med en 3,7 tommer ClearBlack skærm. Ligesom Nokia Lumia 800 har den en 1,4 GHz-processor, og prisen kommer til at ligge på omkring 2.000 kroner eksklusiv moms.