Nokia lancerer N96 Bruce “så-skal-der-sparkes-røv” Lee-Edition

Mange har måske tænkt over, hvad definitionen af en hårdtslående mobil egentlig er. Nokia ser nu ud til at have fundet svaret med introduktionen af en speciel Bruce Lee-udgave af deres topmodel N96, hvor man får en Bruce Lee-dukke med i købet!

Nokia lancerer N96  Bruce “så-skal-der-sparkes-røv” Lee-Edition

Der findes flotte, smarte og farvestrålende mobiler, men hvis man skal have en hårdtslående mobil, der virkelig sparker røv, har man nok kunnet lede længe. Dette problem ser Nokia dog nu ud til at løse med introduktionen af deres topmodel N96 i en speciel Bruce Lee-udgave.

På den specielle N96 Bruce Lee Edition, som den officielt hedder, er der et billede af Bruce Lee på bagsiden, ligesom en dukke af den berømte og hårdtslående skuespiller også følger med.

Desværre får vi formentlig ikke denne specialudgave af N96 at ser herhjemme. Foreløbig er den i hvert fald kun blevet sat til salg i Hongkong for cirka 7.500 kroner.

Se her, hvordan Bruce Lee slår alt og alle i bordtennis ifølge Nokia på linket forneden.