Nokia Lumia 530 til salg den 18. september – se den vilde pris

Efterfølgeren til den storsælgende Lumia 520, nemlig Lumia 530 sættes til salg den 18. september – Microsoft lover ”mere smartphone for pengene end nogensinde før”.

Nokia Lumia 530 til salg den 18. september – se den vilde pris

Nokia Lumia 530 pris: Nokia Lumia 530 får en pris, der blæser alt andet i dette segment til side, nemlig 699 kroner. Det lugter af, at man får rekord meget smartphone for pengene.

Nokia Lumia 530 kommer med Windows Phone 8.1, den er udstyret med en quad-core Qualcomm Snapdragon-processor på 1,2 Ghz og 512 MB RAM.

Skærmen er på 4 tommer med opløsningen 854 x 480 pixel – til prisen er det faktisk en udmærket skærm.

Mobilen har ellers 4 GB indbygget hukommelse og den kan udvides med hukommelseskort op til 128 GB. Det plejer kun at være de dyrere topmodeller, der understøtter hukommelseskort op til 128 GB.

Derudover får man 15 GB gratis plads i skyen med Microsoft OneDrive.

Nokia Lumia 530 får også en række af Nokias egne apps som Creative Studio og Glam Me, der med en stemmeguide hjælper dig med at tage selfies med smartphonens kamera. Også Nokias roste og velfungerende og ikke mindst gratis Nokia Here til navigation følger med.

nokia lumia 530

Nokia Lumia 530 kommer i farverne orange og grøn samt i mere neutrale farver som grå og hvid, og så har man mulighed for at skifte farve på smartphonen ved at udskifte coveret.

Microsoft har nu afsløret, at Nokia Lumia 530 sættes til salg i Danmark torsdag den 18. september.

På torsdag den 18. september begynder salget af Lumia 530 i Danmark og det altså til en pris på kun 699 kroner uden abonnement.

Se altid opdaterede priser på Nokia Lumia mobiler.

Da vi testede Nokia Lumia 520, forgængeren til Lumia 530, var vi forbløffede over, hvor meget mobil man fik for pengene. Det er over et år siden og den gang kostede Lumia 520 1.300 kroner. Nu har Microsoft så kappet 600 kroner af prisen, altså næsten halveret prisen, så vi tør næsten ikke tænke på, hvor meget mobil vi nå får med for pengene.

Vi forventer at have en test klar af Nokia Lumia 530 inden for nogle få dage og så må vi se, om den kan begejstre lige så meget som forgængeren – prisfaldet er i hvert fald en rigtig god start.