Nokia Lumia 630 lander i Danmark den 15. maj – se pris

Den 15. maj går startskuddet for salgsstarten af Nokia Lumia 630 – se pris.

Nokia Lumia 630 lander i Danmark den 15. maj – se pris

Nokia Lumia 630 kommer med Windows Phone 8.1 fra salgsæsken. Dermed overhaler Lumia 630 topmodellerne inden om og bliver den første smartphone på det danske marked, der kommer med de seneste forbedringer og nye funktioner til Windows Phone 8.1.

Du kan læse vores store test af Windows Phone 8.1 her.

Lumia 630 kommer med den nye Microsoft Enterprise-pakke, som er mobile versioner af Microsoft Office, samt OneDrive, hvor du har mulighed for at gemme dokumenter og redigere dem, mens du er på farten.

Også den gratis navigation fra HERE Maps og HERE Drive+ følger med fra salgsæsken.

Nokia Lumia 630 har 8GB hukommelse og mulighed for at udvide med op til 128 GB. Den har en Snapdragon quadcore-processor samt en 4,5 tommer Clear Black-skærm med 854 x 480 pixel.

Lumia 630 får en vejledende udsalgspris på 1.195 kroner og kommer i farverne orange, gul, sort og hvid.

Find bedste pris Nokia Lumia 630.

Man kan selv skifte farve på telefonen ved at tilkøbe et udskifteligt cover.