Nokia Lumia 800 i butikkerne fra i dag

Så har Nokia endelig præsenteret Nokia Lumia 800 i Danmark.

Nokia Lumia 800 i butikkerne fra i dag

Nokia har siden iPhones indtog på smartphone-markedet oplevet en så stor nedtur, at det overgår selv den vildeste fiktion. Men med Nokia Lumia 800 med Windows Phone som styresystem og et enestående design, er de i den grad tilbage på smartphone-scenen.

LÆS OGSÅ:

Nokia Lumia 800 har været til salg i en række europæiske lande i nogen tid, men først fra i dag kan du finde Lumia 800 i de danske telebutikker. Den vejledende pris er 3.900 kroner uden abonnement og tilskud, men man kan finde Lumia 800 i danske online-butikker helt ned til 3.369 kroner.

Nokia Lumia 800 kommer i farverne sort, magenta-rød og cyan-blå.

Husk at du kan læse alt om Nokia Lumia 800 i det sprit nye danske Windows Phone Magasin, som kan købes i kiosker landet over nu. Her får du også masser af guides, tips og tricks, test af de bedste apps og spil plus meget mere fra Windows Phone-universet spredt ud over hele 92 sider.

Husk, at du også kan komme til fyraftensmøde om Windows Phone d. 26. januar – læs mere om det her!