Nokia Lumia 930, Lumia 630 og Lumia 635 skulle være på vej
Nokias Lumia-serie består allerede af flere modeller, men nu skulle Nokia være klar med tre nye smartphones, nemlig Nokia Lumia 930, Lumia 630 og Lumia 635.
Lumia 930 er topmodellen blandt de tre nye med 2,2 Gh processor, 2 GB RAM, skærm på 4,5 tommer med 1920 x 1080 pixel, 16 GB indbygget hukommelse med plads til hukommelseskort.
Kameraet skulle være på 20 megapixel og batteriet på 2.700 mAh. Det bliver interessant at se den i aktion, for hidtil har 1 GB RAM og processor noget under 2,2 Ghz givet meget flydende brugeroplevelse – spændende hvad kraftværket i Lumia 930 betyder for brugeroplevelsen.
Både Lumia 630 og Lumia 635 er midend-modeller med skærme på 4,3 tommer, 8 GB indbygget hukommelse med plads til kort, 1 GB RAM, dual core processor, 8 megapixelkamera og batteri på 2.000 mAh. Lumia 635 skulle dog have plads til to sim-kort.
Det forventes, at alle tre modeller bliver vist frem på Mobile World Congress i Barcelona i slutningen af februar.