Nokia N71 – ny 3G klapmobil
Vi har før skrevet om rygter om mobilerne i Nokias N-serie. Der er allerede mobiler ude fra N-familien som blandt andet N70 og N90. Men den nye N71, der endnu ikke er officielt vist frem er i følge internetsider en 3G-mobil, der bygger på Symbians platform.
Som det kan ses på billedet har mobilen dobbelt display. Den har desuden to kameraer og er i blandt markedets bedste hvad angår opløsning, nemlig på 2-megapixel.
Nokia vil forhåbentlig snart fremvise den nye model, men indtil da ved vi at den skulle komme i butikkerne i løbet af det første kvartal næste år.