Nokia N73 i 3’s butikker i næste uge

Allerede i næste uge, bliver det muligt at købe en Nokia N73 i 3's butikker. De første eksemplarer bliver dog uden 3's software, der først lander i butikkerne i slutningen af september.

Nokia N73 i 3’s butikker i næste uge

Nokia N73 er en fantastisk kameratelefon. Det har en lang række tests vist – deriblandt testen i Magasinet Mobil. Allerede fra næste uge, kan 3-kunder erhverve sig den populære 3,2 megapixel telefon.

– De første eksemplarer, der kommer i butikkerne i næste uge er uden 3’s software. Den er nemlig ikke helt klar endnu til den model. Vil man have en mobil med softwaren, skal man vente til slutningen af september, lyder det fra Stine Green Paulsen fra 3.

Nogen pris er der endnu ikke fastsat – andet end at den bliver attraktiv.