Nokia N91: Finsk skønsang

Første gang, jeg prøvede Nokia N91, var for næsten et år siden – i slutningen af april 2005. Det var på det tidspunkt, telefonen blev vist frem for første gang på en pressekonference i Amsterdam. Dengang sagde man, at den være i handlen ved juletid.

Nu er forårssolen kommet frem, og N91 er endelig kommet frem fra Nokias gemmer. Trods forsinkelserne er det her en telefon, der virker nyskabende.

Den indbyggede harddisk var det, der første fangede opmærksomheden. Muligheden for at gemme op til 3000 sange, som Nokia nævner i markedsføringen, hænger også sammen med, at sangene kodes til det nye format EAAC+. Det komprimerer sangene mere end sædvanlig, men uden at den gode lyd går fløjten.

4 GB hukommelse betyder meget for musikmulighederne, men også når man vil gemme store mængder billeder – enten billeder taget med mobilen, eller ved at du overfører dem fra computeren.

Det, der gør denne telefon til en bemærkelsesværdig musikmobil, er dog en hel masse andet end bare harddisken.

Musikknapper på klappen

Under skærmen sidder en klap med knapper til musikafspilleren. De styrer musikken, også selv om du bruger telefonen til andet samtidigt – om du læser beskeder, taler med nogen, eller hvad du ellers laver, kan du kontrollere musikafspilleren med de knapper.

Det hele er meget let at bruge. Det er også lige til at låse alle N91s knapper, når du stopper den i lommen, ved hjælp af en lille skydeknap på toppen. Den skubber man til den ene side for at låse og til den anden for at låse op igen.

Ved at skubbe klappen med musikknapperne ned, kommer det almindelige tastatur med cifre frem. Men man kan for det meste styre menuerne uden at skubbe klappen ned.

For at få overblik over sangene i telefonen eller lave spillelister, skal man starte telefonens musikprogram. Der sorteres sangene efter artist, album, spilleliste, genre eller komponist. Du kan lave dine egne spillelister, hvilket er yderst let.

N91 er i det hele taget en uovertruffen musikmobil. Den indbyggede højttaler er kraftig nok til at give en udmærket ‘køkkenradio-lyd’. På toppen af telefonen sidder et almindeligt høretelefonstik til forskel fra de specielle stik, man finder i de fleste mobiler i dag. Konsekvensen er, at du kan tilslutte almindelige høretelefoner uden brug af adapter. Og med almindelige høretelefoner bliver lyden rigtig god, kraftfuld og fyldig.

For det meste skal fabrikantens eget headset også sidde i, for at FM-radioen fungerer, men med Nokia N91 er det nok, at du sætter et tilfældigt sæt høretelefoner i, som så fungerer som radioantenne.

Lyden på både musik og radio er udmærket. N91 leveres med et stereo-headset, som også kan bruges til at lytte til musik – hvis man ikke vil bruge egne høretelefoner, det forstås.

Du kan også bruge høretelefoner uden ledning, hvor musikken overføres via Bluetooth. Det kræver egentlig støtte for A2DP-Bluetooth, og det er ikke med i N91 fra starten af. Men ved hjælp af et gratisprogram (MSI BluePlayer), som kan downloades fra internet, virkede det faktisk alligevel. Men så skal man bruge det program til at spille musikken med. Det havde været bedre, hvis Nokia havde bygget støtte for trådløs musik ind allerede fra starten.

Transportabel harddisk

Selv om musikmulighederne er de mest åbenlyse fordele ved Nokia N91, er der en hel del andre ting, den her telefon er god til. For det første kan harddisken fyldes med andet end musik. Du kan simpelthen bruge den som transportabel harddisk til dokumenter og andre ting, for så at tilslutte N91 til hvilken som helst computer via USB-stikket. N91s harddisk dukker automatisk op i filsystemet.

Kameraet i Nokia N91 er et 2-megapixelkamera, men det har intet autofokus. I stedet kommer skarpheden i billederne ved, at softwaren i telefonen gør billederne skarpe bagefter. Det giver ikke lige så gode billeder som med autofokus, men i praksis er billederne alligevel helt fine, især takket være en god hvidbalance. Til trods for, at N91 mangler bli