Nokia N97 bliver mishandlet
Her på Mobil holder vi os normalt til at teste hardwaren til det, den primært er lavet til. Det er dog ikke alle, der er lige så flinke, når de tester mobiler. Nogle går nemlig mere hårdhændet til værks for at finde ud af, hvor meget moderne mobiler egentlig kan holde til.
Sitet N97 Geeks har således netop lavet en test af Nokia N97, hvor de blandt andet prøver at ridse skærmen med en nøgle, prøver at få malingen af samt taber mobilen i en skål med cornflakes. Og alt i alt klarer Nokia N97 sig faktisk ganske godt trods den hårdhændede behandling. Skærmen og malingen ser ud til at være ret modstandsdygtige, mens menu-knappen dog måtte give op efter en tur i en portion cornflakes. Den efterfølgende vask tog dog næsten livet af mobilen, der dog vågnede op igen med kondenseret vand i skærmen et par timer senere.
Du kan læse og se testen ved at følge linket herunder.
Kilde: N97 Geeks