Nokia N97: En forvokset oprører

Her er den rigtige efterfølger til N95, hvor man tager helheden til næste niveau. Som mediemobil har Nokia selv droppet mellemmobilen N96 til fordel for N97. Dette altså selvom den har tastatur og en høj pris og derfor kunne kvalificere sig som først og fremmest en businessmobil. Nej, trods det er N97 alligevel i Nokias familie af multimediemobiler.

Besværligt med æ, ø og å

Det er let først at opfatte N97 som en businessmobil. Jeg gjorde det selv, da jeg begyndte at lære telefonen at kende. Grunden er først og fremmest tastaturet og den høje pris, der gør, at den næppe bliver et almindeligt syn i landets skolegårde. Men mulighederne for at bruge den som forretningsmand vidner om, at det slet ikke er telefonens fokus. Jo, man kan da redigere dokumenter ved hjælp af tastaturet, men først når man har betalt for programmet, man skal bruge. Det følger altså ikke med fra starten.

Tastaturet, bemærkede jeg, da jeg først prøvede telefonen ved lanceringen i efteråret, er let at skrive på. Tasterne er placeret med tilstrækkeligt mellemrum, så man kan skrive med tommelfingrene, med telefonen i begge hænder. De rosende ord om tastaturet stopper dog, så snart man vil skrive på dansk med vores bogstaver æ, ø og å. Man mærker hurtigt, at æ, ø og å på egne taster er noget, der virkelig forenkler skrivningen, og den slags taster har N97 ikke. I stedet trykker man først på en funktionstast og derefter på en af tre taster for at få æ, ø og å frem. Det fungerer okay. Funktionstasten sidder lige ved siden af tasterne til æ, ø og å, så det er ret svært at ramme dem, når man skal trykke for at få dem ind i teksten. Når jeg skriver hurtige mails eller SMSer undervejs til noget, tager jeg mig selv i at snyde og skrive a og o i stedet for de rigtige danske bogstaver. Det siger jo en del om, hvor besværligt det er at skrive æ, ø eller å.

Holder man sig for eksempel til engelsk, går det betydeligt bedre med at skrive flydende, selvom jeg aldrig ville vælge at skrive en tekst som denne direkte på telefonen.

Umuligt med to hænder

Som jeg sagde, er det et tohåndsgreb, der er det naturlige, når man skriver på tastaturet. Så klarer tommelfingrene hver sin halvdel af tastaturets taster, og på den måde kan man også nå navigationsknappen til venstre for tasterne og menuknappen oppe til højre for skærmen.

At skrive med en hånd optaget af andet er stort set umuligt. Man kan ikke skrive og holde med en hånd, uden at risikere at tabe telefonen, noget jeg selv har erfaring med. Et par ridser i kanten blev resultatet, da telefonen slog imod asfalten.

Med kun en hånd fri, bør man altså bruge telefonen klappet sammen. Sådan kan man også skrive, men med fingeren direkte på skærmen, nemmest med T9, hvor man så skriver ved at trykke på ciffertasterne, der kommer frem.

Når man bruger telefonen klappet sammen, kan man komme til alle funktioner, og selvom der følger pegepind med, kan man sagtens styre med fingeren, hvis man hellere vil det. Der er desuden ikke noget godt sted til pennen, for den skal bare hænge frit fra telefonen i en snor og har ingen fast plads, hvor den kan opbevares.

Hvordan man styrer telefonen med fingeren (eller pennen, hvis man foretrækker det) er et eget kapitel værd, for jeg synes ikke det er helt logisk. Nokias touch-mobiler bygger ligesom tidligere smartphones på systemet Symbian med S60, og det gør, at man genkender det fra ældre mobiler. Tidligere har mobilerne dog ikke haft touch-, så det er naturligt, at der er sket en del på vejen. Scrolling på websider og i lister, samt proceduren til at vælge et objekt på skærmen er ting, man har tilpasset til touch-.

Jeg synes, at Nokia har mislykkedes med konsekvensen i de fingerstyrede momenter, for meget ofte bliver jeg overrasket over, hvordan telefonen reagerer på mine tryk. Nogle gange er et tryk nok, andre gange skal man først trykke en gang for at markere og derefter endnu en gang for at vælge. Det her betyder, at jeg nogle gange venter på, at der skal ske noget, mens telefonen venter på, at jeg trykker igen. Men det betyder også, at jeg nogle gange kommer et helt forkert sted hen, fordi jeg trykker for meget. Når jeg anstrenger mig, kan jeg måske godt finde en rød tråd for, hvornår man skal trykke en eller to gange, men det er alligevel svært at finde ud af. Det burde helt enkelt fungere, uden at man skal tænke sig om hver gang.

Forklaringen til det her kan være flere. Dels har Nokia valgt en skærmtype, hvor man skal trykke til, næsten hårdt, for at den skal reagere. Det er altså ikke nok bare at snitte skærmen, for at den skal reagere. En anden grund er, at Nokias system trods alt bygger på det originale S60, og det er ikke fuldt tilpasset til pegestyring, og der er tilfælde, hvor man må være meget præcis med sine tryk for at ramme rigtigt og ikke havne et forkert sted.

Indmaden følger ikke trop

Ser man på, hvad telefonen tilbyder, føles det ikke som om softwaren og funktionerne, den er udrustet med, passer til de hardwaremæssige muligheder i form af tastatur. N-serien af Nokias telefoner er jo multimediemobiler, og dertil regnes altså kamera, film, musik, spil og i N97s tilfælde må man også antage: chat. Helt logisk i en multimediemobil, men støtten i form af programmer står det lidt sløvt til med. Faktum er, at der hverken i telefonen som sådan eller tilgængeligt på Ovi Store er programmer til chat. Det håber vi snart kommer, for muligheden er der jo unægtelig med programbutikken.

Til forskellige programmer, som man downloader, tilbyder N97 en helt ny mulighed, og det er, at de programmer kan få et vindue på startskærmen og vise, hvad der sker netop nu. Det kan for eksempel gælde de seneste aktiviteter hos dine venner på Facebook, de seneste nyheder fra Blomberg eller nyhedsbureauet AP eller helt enkelt de nyeste e-mails, kalenderoplysninger eller direkte adgang til musikafspilleren eller en anden af telefonens funktioner.

N97 er egentlig Nokias anden touch-mobil, men den her gang har man gjort det bedre end sidst. Sammenligner man med musikmobilen 5800, svarer skærmen på N97 betydeligt bedre og er mere følsom, når man skal trække med fingeren. Den mangler også 5800s særhed med, at man skal trykke meget hårdt på skærmen, for at der skal ske noget. Musikmobilen 5800 klarer sig bedre, når man har opgraderet den med ny software, men den raphed har N97 allerede fra starten, hvilket er dejligt.

Godt styresystem

Styresystemet, som Nokias anvender i N97, er Symbian S60, hvilket indebærer, at en del indstillinger kan være gemt dybt nede i systemet for den, der er uvant med systemet, men samtidig at der er et stort antal meget brugbare programmer til at downloade, noget Nokia ikke mindst selv har sørget for. Og i og med lanceringen af Ovi Store, der sker i sammenhæng med, at N97 kommer i butikkerne, bliver det endnu lettere at finde og downloade programmer.

De programmer, der findes, både i telefonen fra starten og tilgængelige til download, er desuden gode til at udnytte telefonens funktioner. De kan integrere med GPS, kamera og så videre, og faktum er, at man nogle gange opdager, at for eksempel GPSen er i gang, og så viser det sig, at det er for, at vejrudsigten på startskærmen skal tilpasse sig til din position. Den viser helt enkelt vejrudsigten for det sted, hvor telefonen befinder sig.

Første med Ovi Store

N97 er den første telefon med Nokias programbutik indbygget fra starten, og det er uden tvivl en simpel måde til at finde programmer, der jo er den største fordel ved smartphones. Programmerne kan udnytte telefonens forskellige funktioner, og på den måde skræddersy funktionerne, så det bliver, som du vil have det. I N97 er Ovi Store et eget program, og det gør, at processen til at downloade og installere et program nogle gange er kortet ned til få trin. Nokias anvender Symbian S60 som system i den her telefon, og der er et stort udvalg af programmer til at downloade fra et stort antal kilder, også fra før Ovi Store. Derfor er det overraskende, at udbuddet indtil videre er ret dårligt. Nokia N97 er ganske vist en meget ny telefon, men situationen ser ikke så meget bedre ud end for andre ældre Nokia-mobiler. Der er få nye ting, og til N97 finder jeg i alt 173 programmer, og så er 20-30 af disse ordlister og oversættelsesværktøj, hvor et program i forskellige versioner alene kan tage 10 pladser.

Gode PC-programmer

Når du tilslutter telefonen til computeren, har Nokia i hvert fald en hel opsætning af programmer, der letter, og de kan fylde telefonen med alt, den er skabt til. Som multimediemobil med en stor skærm er film en af de ting, og som en del af Nokias program PC Suite til Windows findes der et sådant program. Det gennemsøger helt enkelt din computer efter film og lader dig vælge hvilke, der skal tilpasses og overføres til telefonen. Den kan ikke klare alle formater, men de fleste fungerer fint. Og eftersom telefonens skærm er en widescreen, kører det bare derudaf. Med et par høretelefoner i ørerne kan man se film, og som minibiograf er N97 fin, da tastaturet bliver en holder for skærmen.

Nogen mere fremtrædende funktion end dette har tastaturet heller ikke, når telefonen agerer musikafspiller. Med en PC kan telefonen synkroniseres med Windows Media Player og Nokias eget Nokia Music, der ordner spillelister. Med Mac kan man overføre sange ved at trække og slippe manuelt, noget man også kan med Windows, hvis man foretrækker det. I telefonen er musikafspilleren en af de Widgets, man kan have på startskærmen, så der kan man styre musikken uden at skulle bruge menuerne. N97 er jo ikke en så udpræget musikmobil, at der er musikknapper direkte på telefonen.

Lidt bio-fornemmelse

En kameraknap er der dog, når man vil knipse et billede. Det er fem megapixel, der gælder, og de billeder, jeg har taget, viser, at optikken også klarer sin opgave. I mørke er fotolampen en fordel, men der er ingen rigtig blitz. Kameraet er udover stilbillederne også særlig god til videooptagelse, og det gør den udover i VGA-format 640 x 480 pixel, også i widescreen-format. Begge formater kan afspilles på fuld skærm på computeren med acceptabel kvalitet, og det er det, Nokia selv kalder for "næsten-DVD-kvalitet". Widescreen-formatet indebærer i praksis, at billedet helt enkelt bliver beskåret oppe og nede, men der kommer lidt mere feel over det, når man kan dels kan se filmen på fuld skærm på telefonen, der også har widescreen, men også kan få lidt bio-fornemmelse, når man ser filmen på computeren eller uploadet på Youtube eller andre sites. Der er telefoner, der er bedre til at filme, men Nokia holder sig blandt toppræstationerne her.

Problemer med rigtig web

Webbrowseren i telefonen er en, der også viser fuldstore sider, og ligesom de fleste andre programmer i N97 bruges en stor del af den højre skærmdel til store knapper. I webbrowserens tilfælde er det zoomværktøj og andre knapper til at vælge en ny side eller lukke programmet. Her forsvinder knapperne dog, når man ikke har brugt dem et stykke tid og giver hele skærmfladen til den webside, du vil se på. Nokias webbrowser klarer til forskel fra de fleste andre også flash, så det gør, at du får en oplevelse ret lig det, du kan forvente på en almindelig computer. Det er dog lidt mere trægt og sværere at navigere rundt på siderne. Man kan vælge mellem at trække med fingeren på skærmen eller at bruge navigationsknappen ved siden af tastaturet til at styre med. På små mobiltilpassede sider går det fint, men på de store dagblades sider, der i dag er på flere megabyte, kan telefonen ikke rigtig følge med alle billederne, tekst og annoncer i flash-format.

Udover zoom-knappen i værktøjsfeltet kan man også dobbeltklikke direkte på skærmen for at zoome ind, så teksten bliver tilstrækkelig stor til at kunne læses. Endnu et dobbeltklik gør, at siden zoomer ud igen. Det er egentlig kun, hvis man vil have detaljekontrol over zoomingen, at man skal bruge værktøjsfeltet.

Det var webbrowseren, og det andet store anvendelsesområde for internet, især i N97 med sit tastatur, er jo e-mail. Den funktion er ikke ligeså lig computeren. E-mailprogrammet i telefonen fungerer og viser den nyeste mail direkte på startskærmen, hvis man vil have det, som en af mange widgets. Men den viser ikke html-mail og mangler det smarte mailprogram Nokia Messaging, der klarer html-mail og meget andet, som N97 er gået glip af. Det er lidt underligt, eftersom N97 har de fysiske forudsætninger for at være en udmærket mailmaskine.

Fin til almindeligt brug

Som telefon med SMS og almindelige samtaler kan man sagtens bruge N97, selvom den mere ligner en computeren end en telefon. Tastaturet på skærmen ligger direkte som genvej fra startskærmen, og det er skønt at slippe for at trække tastaturet frem for at ringe op. Genvejene til favoritterne fra startskærmen kan også hjælpe, men skal man skrive længere SMSer, gør man det hellere på tastaturet med begge hænder, end at rode med touch-skærmen.

Mit indtryk er, at N97 i sig selv er et stort skridt fremad, men indmaden, programmerne og funktionerne, der skal gøre teknikken brugbar, mangler stort set. Dog kan programmerne i telefonen opdateres i dens levetid, og det håber jeg på, at Nokia gør. Det, der kunne have været en rigtig god meddelelsestelefon, snubler i dag lidt på målstregen.

Spørgsmål&svar

Hvordan klarer man sig med touch-skærmen?

Skærmen reagerer fint på tryk, og de værste børnesygdomme fra Nokias første touch-mobil 5800 er kureret. Der er også en vibration, der giver dig feedback, når du trykker.

Er prisen i orden?

Ser man på hvilken funktioner, der leveres, er den ikke. For at kunne udnytte telefonen, må man købe en del programmer, der underligt nok ikke følger med fra starten. Jeg tænker på chatprogram, dokumentredigering og gratisprogrammet Nokia Messaging.

Hvad mangler man i N97, eller har den alt?

Rent teknisk har den det meste. Blitz og hurtigere turbo-3G end 3,6 Mbit/s kunne man godt ønske sig, men ellers er det mest programmerne i telefonen, eller mangel på samme, der hindrer den.

Alternativ

Samsungs kommende Omnia HD har en lige så høj pris og også Symbian S60 som styresystem. Den mangler tastatur, men med tanke på, hvor dårligt Nokia N97 udnytter det, betyder det ikke det store. Med sit kamera og videooptagelse i HD-kvalitet må N97 se sig slået på målstregen.