Nokia N97 til salg hos Telmore i morgen

Som de første i Danmark sælger Telmore Nokias nye flagskib, N97, med touch-skærm, komplet skyde-tastatur og 32 GB intern hukommelse.

Nokia N97 til salg hos Telmore i morgen

Først skulle den sættes til salg d 3. august, så blev det fremskyndet til 6. juli og nu kan man så allerede få Nokia N97 i morgen hos Telmore. Det skriver Telmore selv på deres website. Telmore har købt et parti hjem fra Norge, da Nokia lancerer den lidt tidligere i Norge end i Danmark.

Den har dog samme software, kasse, sprog osv. beroliger Telmore.

Prisen for N97 bliver 4.893 kroner inklusiv 6 måneders abonnement. Uden bindingshåndjern lander prisen på 4.399 kroner.

Du kan læse stor test af Nokia N97 i næste nummer af Mobil, der er på gaden d. 9. juli.