Nokia øgede salget med 21 procent

Nokias kvartalsrapport viser, at gennemsnitsprisen på telefoner fortsætter med at falde. Sammenlignet med samme periode sidste år steg mobilsalget samtidigt med 21 procent.

Nokia øgede salget med 21 procent

I forhold til samme periode sidste år har Nokia i dette års andet kvartal øget mobilsalget med 21 procent. Den klart største fremgang skete i det man kalder Asien-Stillehavsområdet, hvor stigningen var på hele 79 procent. Den næststørste fremgang udspillede sig i Kina, hvor salget steg med 58,1 procent. På det nordamerikanske marked faldet salget til gengæld med 13,3 procent. Det skyldes, ifølge Nikia, at en stor kunde droppede en ordre på mobiltelefoner med betalingskort.

Nokia fremhæver modellerne fra E-serien og N-serien som specielt vigtige for den totale salgsstigning. 9 millioner smartphones blev solgt i årets andet kvartal – i samme periode sidste år blev der solgt 6,7 millioner. Gennemsnitsprisen på Nokias modeller faldt alligevel fra 103 euro til 102 euro. Årsagen til det er, at lavpristelefoner udgjorde en stadig større del af de solgte mobiltelefoner, og at salget af de nye N- og E-series-modeller først kom op i omdrejninger mod slutningen af kvartalet.