Nokia opgiver Blackberry
At Nokia nu stopper understøttelsen af Blackberry-baserede mails i deres mobiler, skal ses i lyset af, at Research In Motion nu selv satser på at fremhæve Blackberry-telefoner som avancerede mails-mobiler. Derved kommer de i direkte konkurrence med blandt andet de mere avancerede modeller fra Nokia.
Hidtil har det også været svært at se, hvorfor de europæiske købere ikke bare skulle købe en god tastatur-mobil fra Nokia med Blackberry-understøttelse, i stedet for en Blackberry med begrænset software.
– Vor ambition er at tilbyde mails til massemarkedet, ikke bare til grupper i virksomhedernes ledelse, hvor Blackberry har etableret sig, siger Simon Ainslie, Nokias markedsansvarlige i Storbritannien, til webside Mobiletoday.co.uk.
Årsagen til det afbrudte samarbejde kan også være, at Nokia er i færd med at udvikle deres egen e-mail-løsning til push-e-mail, der samtidig vil blive gratis. Nokia Email befinder sig på nuværende tidspunkt i beta-stadiet.