Nokia opkøber iPhone-partner for at forbedre Nokia Maps
Nokia har været en af Bit-sides samarbejdspartnere siden 2007 og købet af det tyske firma skal give Nokia bedre forudsætninger for at videreudvikle Nokia Maps. Købet skal nemlig ses som et led i Nokias forsøg på at forbedre programmer til social positionering.
Ideen er, at man ikke bare vil tilbyde dig information om, hvor du selv befinder dig, og hvilken retning du skal bevæge dig i for at nå frem til dit mål. Man vil også vise dig, hvor dine venner er og hvad de laver.
Udover samarbejdet med Nokia har Bit-side i den seneste tid arbejdet på at udvikle applikationer til iPhone og de har sågar også arbejdet på projekter til Googles Android. Til iPhone udviklede Bit-side applikationen Plazes, som senere blev solgt til Nokia og for nylig blev fremvist, men endnu ikke er lanceret. For Android har Bit-side blandt andet udviklet et program, der letter arbejdet med panoramabilleder på mobilen.