Nokia retter sig selv: Ikke NFC i alle smartphones

Nokias topchef Anssi Vanjoki talte muligvis lidt over sig, da han sagde, at alle Nokias smartphones næste år ville have den nye NFC-teknologi integreret.

Nokia retter sig selv: Ikke NFC i alle smartphones

I går kunne vi berette (LINK: http://www.mobil.nu/nyheder/Nokia-Alle-vores-smartphones-far-NFC-1.363044.html), at Anssi Vanjoki, der er executive vice president for markets hos Nokia, havde udtalt, at alle Nokias smartphones i 2011 ville have NFC integreret. NFC spås at blive den teknologi, der får betaling via mobiltelefonen til rigtig at slå igennem.

Ikke i alle smartphones

Men måske talte Vanjoki lidt over sig. I hvert fald melder Nokia nu officielt ud, at de vil begynde at bruge NFC i deres smartphones næste år. Men de vil altså ikke love, at alle smartphones får det.

Det kunne selvfølgelig være for blot at være på den sikre side, da en enkelt model eller to muligvis vil blive udgivet uden NFC næste år, men det må tiden nok vise.

Kilde.