Nokia sætter trumf på Bluetooth

Nokias kommende headset rammer de danske butikker om mindre end én måned. Og prisen, ja den bliver såmænd 999 kroner i butikkerne.

Nokia sætter trumf på Bluetooth

Godt nok kan man beskylde Nokia for at være langsomme, når det gælder Bluetooth, men nu ser det ud til, at der sker noget. Om mindre end en måned, lander HDW-2 headsettet i de danske butikker. De første grosister har allerede indikeret prisen og Mobil har forespurgt hos Nokia. Her er svaret, at headsettet ganske rigtigt kommer til at koste 999 kroner med moms og hele molevitten. Det er prisen, som kunderne skal betale for headsettet. Efter hvad Mobil erfarer er der omkring 300 kroner i fortjeneste på et sådant headset. Derfor kan man sagtens forestille sig, at prisen bliver endnu lavere.

Fakta om HDW-2

Vægt: 25 gram

Taletid: 3 timer

Standbytid: 60 timer

Pris: 999 kroner

I butikkerne: Inden 1. december